Reality28. oktober 2021

Ensomme Elvira Pitzner: - Jeg har ingen venner

Starten på livet i Dubai var ikke nem for Elvira Pitzner. I et nyt afsnit af hendes eget reality-show fortæller hun, at hun føler sig ensom, at hun ingen venner har.
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Livet er ikke ren sus og dus i det eksklusive Dubai for reality-stjernen Elvira Pitzner.

I et nyt afsnit af Discovery+-serien "Bare Elvira" følger man diamantdatteren, da hun lige er flyttet til ørkenstaten.

Og starten på det luksuriøse liv var altså ikke nem for frøken Pitzner, som flyttede sammen med kæresten Milad Saadati på et hotel.

- Lige nu føler jeg mig måske en lille smule alene i denne her store verden, fordi jeg ikke rigtigt har nogen venner, siger Elvira og fortsætter:

- Ikke at man behøver det så meget, når man bliver ældre. Men jeg har mine dejlige hunde, og jeg har selvfølgelig min kæreste.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20201213_mr_elvira_pitzner_09_0.jpg
 Foto: Mikael Rieck

Elvira har hundene Eddie og Noona med sig i Dubai (Foto: Mikael Rieck)

Diamantdatteren får primært tiden til at gå med at sende mails, deltage i online-møder og træning.

Og nå ja, hun får selvfølgelig også shoppet en hel del, ser man i det nye afsnit af "Bare Elvira".

Men udover kæresten Milad og hundene Eddie og Noona har Elvira altså ikke særligt mange bekendtskaber. Det håber hun dog kommer med tiden.

- Jeg glæder mig rigtig meget til at få en normal hverdag. Det, tror jeg, kommer til at hjælpe mig til at falde 100 procent til, slutter Elvira af.

Se klippet her:

Sponsoreret indhold