Billede vækker opsigt: Er det virkelig Jessica Simpson??
Den amerikanske skuespiller Jessica Simpson har delt et billede på sin private instagram-profil, der har fået mange af hendes 5,6 millioner følgere til at måbe.
Det er nemlig ikke til at se, at der er tale om den 41-årige skuespiller. Og det er der da også en grund til, forklarer hovedpersonen selv.
Artiklen fortsætter under billedet...
Jessica Simpson valgte for fire år siden at lægge alkoholen på hylden. Foto: MEGA
Billedet er taget for præcis fire år siden – den 1. november 2017 – hvor skuespilleren tog en stor og vigtig beslutning. Hun lagde alkoholen på hylden, og det var et vigtigt valg, hvis hun ønskede at blive lykkelig, fortæller Jessica Simpson.
”Jeg havde så meget både at lære og udforske om mig selv. Jeg vidste fra dette sekund, at jeg ville tage mit eget lys tilbage og vinde kampen over min egen selvrespekt. For at gøre dette måtte jeg stoppe med at drikke alkohol, fordi det gjorde, at mit sind og mit hjerte kørte i ring - og helt ærligt, så var jeg udmattet,” lyder det ærligt fra Jessica Simpson.
Artiklen fortsætter under opslaget..
Det er dog ikke kun alkoholen, der har været et problem for den populære skuespiller. Sidste år udkom hun med sin selvbiografi ”Open Book”, hvori hun også afslørede, at hun havde haft en pillemisbrug.
Misbruget af både piller og alkohol var opstået, efter hun som barn havde oplevet flere seksuelle misbrug, der begyndte, da hun var bare seks år gammel.
Artiklen fortsætter under billedet...
Misbruget begyndte efter en hård barndom med overgreb. Foto: MEGA
Foruden at tage hånd om sit alkoholmisbrug har Jessica Simpson også gennemgået et større vægttab.
Sidste år tabte hun hele 45 kilo.