Kendte2. november 2021

Bagedyst-stjerne afslører: Lille søn har alvorlig sygdom

Bagedyst-finalisten Jasmin Gabay blev mor for fire måneder siden, men den lykkelige familieforøgelse har ikke været uden bekymringer
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

For fire måneder siden – den 7. juli – blev ”Den store bagedyst”-finalist Jasmin Gabay og hendes forlovede forældre til en lille søn.

Men familieforøgelsen har ikke kun været en lykkelig begivenhed.

Parrets lille søn – der har fået navnet Elias – har nemlig en alvorlig nyresygdom.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/jasmin_gabay_fj_05_d8l4254-min.jpg
 Foto: Søren Jul Lamberth

Jasmin blev mor for fire måneder siden til en lille søn med en nyresygdom. Foto: Søren Lamberth

Til ALT for Damerne fortæller Jasmin, at hendes lille søn er født med én nyre for meget.

- Det var svært at gå og vente uden at vide, hvad der kom til at ske, og uden at kunne handle. Da lille Elias endelig kom til verden, viste det sig, at han er født med tre nyrer i stedet for to og har en underliggende nyresygdom, der betyder, at han skal være i konstant behandling med penicillin for at forebygge urinvejsinfektioner, der kan være farlige for ham, fortæller Jasmin til ALT for Damerne.

Parret vidste allerede inden fødslen, at noget var galt. Under misdannelsesscanningen i uge 20 kunne lægerne se, at noget var galt med lille Elias’ nyre. Det var dog først efter fødslen, at det stod klart, hvad der præcist var galt.

Artiklen fortsætter under opslaget...

Det var noget af en omvæltning for den lille familie, der dog er ved at finde sig til rette i det hele.

Og lille Elias har det heldigvis godt, og Jasmin har fået støtte fra både familie og venner – og ikke mindst fremmede, der har stået i samme situation som hende:

- Deres personlige fortællinger afdramatiserede fuldstændig min drengs situation. Det føltes pludselig mindre ensomt; han blev mindre alene, for der var jo mange som ham. Og de havde gode liv", fortsætter hun. Det var med til at normalisere det hele. Udvide normalbegrebet. Og det er der brug for i den her meget kassetænkende verden. Det hjalp os virkelig, fortæller Jasmin.

Jasmin har foruden sønnen Elias også Jonathan på fem år fra et tidligere forhold.

Sponsoreret indhold