Dronning Margrethe: Abdicerer
Forfatteren John Lindskog har aldrig gået af vejen for vidtløftige profetier, og når hans bog "Royale rejser - bag kulisserne med de kongelige" er den heller ingen undtagelse.
I bogen skriver han kort og kontant, at dronning Margrethe abdicerer til næste år.
- En række begivenheder ser ud til at have fremprovokeret noget, som dronningen altid har modsat sig, men som en række omstændigheder tyder på, at hun er gået med til: For første gang i danmarkshistorien abdicerer en regerende monark, skriver John Lindskog i bogen.
Årsagen til, at dronningen vil trække sig fra tronen, skulle angiveligt være, at prins Henrik brændende ønsker at få sit otium på sit elskede vinslot i Frankrig. Han ønsker simpelthen at flytte permanent til Cayx.
Dronning Margrethe elsker sin mand så meget, at hun alvorligt overvejer at opgive tronen og følge sit hjerte og sin mand til Frankrig. Derfor overvejer hun at abdicere i forbindelse med sin 70-års fødselsdag den 16. april næste år, mener John Lindskog.
- Ifølge min kilder vil prins Henrik flytte til Frankrig uanset hvad. Og mine kilder, som kender dem begge, siger, at Margrethe ikke vil kunne undvære ham og derfor overvejer at abdicere og flytte med, siger Lindskog til B.T.