Kendte7. november 2021

Efter fire måneders behandling: Sådan går det Armie Hammer

Den skandaleramte skuespiller arbejder ifølge kilde benhårdt på at lægge sig liv om. Fokus skal være på familie for den voldtægtsanklagede Hollywoodstjerne
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/upiphotostwo645741_0.jpg
 Foto: MEGA

Det ville ikke være nogen overdrivelse at kalde 2021 for ”et langt ondt år”, hvis man nu hed Armie Hammer.

Siden midten af januar har han kæmpet med anklager om voldtægter, tortur, grænseoverskridende beskeder om at drikke blod og fortære hjerter, samt hårrejsende rygter om drab på forladte amerikanske moteller sågar.

Alt sammen nægter den i dag ”aflyste” skuespiller, men ikke desto mindre lod han sig i maj tjekke ind på et behandlingshjem for stofmisbrug, alkoholisme og såkaldte ”sex issues”.

Og her trives han tilsyneladende. Det fortæller kilder tæt på Hammer til TMZ.

De fortæller blandt andet, at ”Call me by your name”-stjernen er i tydelig bedring – og at man endda kan høre alene på hans stemme, at han trives.

Vil gøre alt

Armie Hammer er desuden angiveligt i løbende kontakt med sin familie via FaceTime. Han taler med både datteren Harper på seks år, sønnen Ford på fire og deres mor Elizabeth Chambers, som han var gift med i ti år, før de blev skilt i sommeren 2020.

Skal man tro kildens udtalelser, så er Hammer endnu ikke klar over, hvor længe han skal blive i behandling, men den 35-årige fallerede stjerne er bestemt ikke interesseret i at vende tilbage til sin gamle livsstil.

Han er klar til at gøre ”hvad end det kræves af ham” for at komme ud på den anden side som et bedre menneske.

Artiklen fortsætter under billedet:

https://imgix.seoghoer.dk/e0utmcvxeaawwfn.jpg
 Foto: Twitter, Page Six

Armie Hammer var i løbet af vinteren i flyverskjul på Caymenøerne, hvor også hans familie ofte opholder sig. Her til frokost med venner. I maj tjekkede han ind i behandlingen for blandt andet "sex issues". (Foto: Twitter, Page Six)

Han indrømmer ifølge kilden tæt på, at han befandt sig på et ”utroligt dårligt sted” før sin indtjekning på behandlingen i Florida. Dog står det ikke klart, om Hammer har erkendt at skulle have gjort nogle af de ting, som han endnu er beskyldt for.

Før har han kaldt samtlige anklager for ”bullshit-anklager” og ”ondskabsfulde og falske onlineangreb mod mig”.

Er karrieren slut?

Mens Armie Hammer – der er vokset op i USA’s absolutte overklasse som søn af oliearvingen Michael Hammer – har opholdt sig i midten af orkanen af voldsomme anklager, er hans film- og teaterkarriere mildest talt gået op i røg.

De særprægede beskedudvesklinger og vidneberetninger om yderst grænseoverskridende adfærd, seksuelle fantasier om voldtægt, kvælning og kannibalisme satte allerede i januar gang i en lavine af diverse droppede filmprojekter.

Senest er krimifilmen ”The Death on the Nile” blevet udskudt til 2022, mens deres ene hovedrolleindehaver bliver undersøgt af politiet i Los Angeles.

Artiklen fortsætter under billedet:

https://imgix.seoghoer.dk/2_1.png
 Foto: Instagram, houseofeffie

Et lille udsnit af de mange beskeder, der angiveligt er sendt mellem Armie og hans elskerinder (Foto: Instagram, houseofeffie)

Også Hammers agentbureau har for længst stoppet samarbejdet.

- Mange ser på Armie og tænker, at han har haft et så privilegeret liv. Og at den slags må betyde, at han ingen problemer har haft gennem sin opvækst. At alt har været rosenrødt. Men det er ikke nødvendigvis sådan, den slags foregår.

Sådan lød forklaringen fra en af Hammers gode venner, som udtalte sig anonymt, da Vanity Fair lavede en grundig gennemgang af Armies liv og kampe mod traumer.

- Bare fordi du kommer ud af en familie, hvor de finansielle ressourcer bugner, så lever du ikke automatisk et liv uden problemer.

Artiklen fortsætter under billedet:

https://imgix.seoghoer.dk/mega688247_002_2.jpg
 Foto: MEGA

Armie Hammer var gift med Elizabeth Chambers fra 2010 til sommeren 2020. Sammen har de to børn. (Foto: MEGA)

Som en kampvogn

Magasinet indsamlede vidneberetninger fra folk tæt på Hammer. Flere kan fortælle om et omfattende stof- og alkoholmisbrug, som skulle være stået på i flere år.

- Han er som en kampvogn. Han er næsten to meter høj, og han kan bogstaveligt talt tømme en flaske vodka uden at kunne mærke det. Han har en enormt høj tolerance, fortæller en af kilderne, der slutter:

- Der findes ikke nogen stoffer, han ikke har lyst til at tage.

Om det lykkes Armie Hammer at komme på ret køl efter hvad man må kunne betegne som en af største – eller i hvert fald en af de mere kulørte - kendisskandaler i de senere år, er ikke til at vide.

Men som kulturskribenten Anne Helen Petersen i BuzzFeed tilbage i 2017 – altså længe før skandalerne ramte Hammer – påpegede:

- Ingen får flere chancer i Hollywood som hvide, heteroseksuelle mænd.

Sponsoreret indhold