Kendte8. november 2021

Her bliver TV 2-vært udsat for sin største fobi

"Fangerne på fortet" er fuld af vilde udfordringer, og nogle gange rammer programmet lige i plet, når det kommer til de kendtes fobier ...
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/fangerne_paa_fortet_2021_dag_3._small_258.jpg
 Foto: NENT

Nogle mennesker vil gøre alt for at komme på tv. Men det var nok ikke lige det her, Steen Langeberg havde forestillet sig.

Almindeligvis brænder TV 2-værten krudt af i "Go Morgen Danmark", hvor han da også får brugt sig selv og testet blandt andet løbehjul og kuglestødning.

Men det er en anderledes skrækindjagende opgave, Steen Langeberg er kommet på som deltager i årets "Fangerne på fortet".

Her får værten nemlig udfordret en af sine største fobier: Højdeskrækken.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/fangerne_paa_fortet_2021_dag_3._small_259.jpg
 Foto: NENT

David Guldager, Cecilie Hother og Steen Langeberg. Foto: NENT

Hejst højt op i luften på et bræt, som skulle han gå planken ud, svarer Steen Langeberg på, hvordan han har det med at svæve deroppe:

- Øh ... semi ... blandet, svarer han med bævende stemme, mens han kigger lige frem for sig for ikke at komme til at slå blikket ned og opdage, hvor langt der egentlig er ned til jorden.

Han sidder på knæ på brættet, der sidder på to kabler, spændt ud mellem væggene på Fort Boyard ud for Frankrig.

Og selv om vært Camilla Ottesen stiller ham spørgsmål og forsøger at tale med ham, stirrer han stift ud i luften.

- Det virker dumt, det ved jeg godt, at være to meter høj og være højdeskræk, siger Steen Langeberg.

Se "Go Morgen Danmark"-værten blive udfordret på sin højdeskræk i klippet her:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree

Du kan se "Fangerne på fortet" på Viaplay.

Sponsoreret indhold