Sangkometen Andreas Odbjerg: Scorer juletjans på TV 2
Det seneste år har Andreas Odbjerg cementeret sit navn på den danske stjernehimmel.
Det er på det nærmeste umuligt at tænde radioen uden at høre et af hans hit “I morgen er der også en dag” eller “Føler mig selv 100”.
Hvis du også skråler begejstret med på Andreas’ ørehængere, kan du glæde dig over, at du i december får meget mere fra sangskriverens hånd.
Artiklen fortsætter under billedet:
Odbjerg hitter sammen med Tobias Rahim på nummeret "STOR MAND" (Foto: Jesper Sunesen)
Det er nemlig den fynskfødte hitmager, som har skrevet og synger titelsangen til TV 2’s julekalender “Kometernes jul”.
Det nye julenummer har fået titlen “God jul”.
Det kom frem, da Julemærkefonden forleden afslørede årets julemærke på Københavns Rådhus.
Fra hjemløs til hitmager
Den 33-årige fynbo har tidligere fortalt om den lange rejse fra gaden til toppen af hitlisterne.
Kampen for at slå igennem har været lang og ubamhjertig, og Andreas har i perioder haft så få penge, at han reelt set ikke har haft et sted at bo.