Kendte8. november 2021

Dolberg med chok-melding: Har fået diabetes

Med den rigtige behandling vil fodboldkarrieren ikke blive påvirket af diabetes, forklarer Kasper Dolberg
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Kasper Dolberg har fået konstateret type 1-diabetes.

Det skriver landsholdsangriberen i en story på Instagram, hvor han forklarer, hvorfor han ikke har været på toppen de seneste uger.

- Selvfølgelig kom nyheden som en overraskelse, men jeg er ærlig talt lettet over at have fundet årsagen til, at jeg har følt mig lidt ved siden af mig selv de seneste uger.

Ekspert: Kan spille videre

* Type 1-diabetes er en autoimmun sygdom, hvilket betyder, at immunforsvaret angriber kroppens egne celler.

* Immunforsvaret dræber de celler, der producerer insulin, og til sidst kan man ikke selv producere insulin.

* Mangel på insulin betyder, at man har vedvarende forhøjet blodsukker.

* Børn og unge rammes oftest af type 1-diabetes, men voksne og ældre får det også i stigende grad.

* Sygdommen er kronisk og kan hverken helbredes eller forebygges.

* Har man fået konstateret type 1-diabetes, behandles det med fornuftig kost, daglige insulinindsprøjtninger og motion.

* B.T. har mandag talt med Flemming Dela, der er læge og professor i fysisk træning i relation til diabetes. Lægen siger følgende om Dolbergs mulighed for at spille fodbold, mens han har type 1-diabetes:

- Det umuliggør ikke hans karriere, men det besværliggør den i den grad. Han skal være meget omhyggelig med sin diæt og insulinbehandling.

Kilder: Diabetes.dk, sundhed.dk, B.T.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/copy_of_20180528_tsl_landsholdet_18.jpg
 Foto: Thomas Laursen

(Foto: Thomas Laursen)

- Jeg er lettet over, at lægerne kan fortælle mig, at det med den rigtige behandling ikke vil få betydning for min fodboldkarriere, skriver han.

Trods den nedslående nyhed, er den 24-årige landsholdsspiller ikke slået helt ud. Han har trænet hele ugen og har allerede fået det bedre, skriver han.

Han kommer dog ikke til at spille med resten af Danmarks drenge i denne uge. Det har han aftalt med træner Kasper Hjulmand.

Kasper Dolberg var topscorer, da Danmark spillede EM-slutrunde i sommer, men på det seneste har han ikke været helt på toppen. I slutningen af oktober missede han Nices kampe i den franske liga mod Marseille og Angers.

Meldingen var, at han var ude af personlige årsager, og Kasper Hjulmand brugte samme argument, da han undlod at udtage Dolberg til landsholdets kommende kampe mod Færøerne og Skotland.

Søndag fik han så comeback, da han blev skiftet ind på det sydfranske mandskab i 0-1-nederlaget til Montpellier.

[node:aller-related-content:0]

Sponsoreret indhold