Sofie Lindes voldsomme temperament: Jeg er en trykkoger
Sofie Linde har et heftigt temperament.
Det fortalte den populære tv-darling i sidste uge i Matas Live.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Sofie Linde, 32, afslørede en ny side af sig selv i en live på Matas.dk forleden. (Foto: Dan Mariegaard)
Her var den nyudnævnte Matas-ambassadør i studiet for at tale om selvkærlighed, og i den forbindelse faldt snakken på “X Factor”-værtens mindre gode sider.
– Jeg er en trykkoger, der kan eksplodere, udbrød hun i sin vanligt veloplagte og selvironiske stil.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Farveblind
Vi kender Sofie Linde som den friske tv-vært med den spraglede garderobe. I indslaget med Matas fortalte Linde, at hendes trang til kulørt kluns kommer sig af, at hendes forældre ikke ville betale boksen for Sofies garderobe.
– De vidste, at der altid kom restudsalg i Bilka, men det var jo altid de helt fucked up farver, der var tilbage.
Og min far er farveblind, så han valgte altid limegrøn og orange og sådan noget.
Så de Fila-sko og Adidas-bukser, jeg gik i, var altid i pangfarver, og jeg tror, det var dér, det startede. (Foto: Søren Jul Lamberth)
Temperamentet har Sofie Linde med hjemmefra, fortalte hun.
– Jeg er vokset op i en meget eksplicit familie, hvor vi diskuterer meget. Vi bliver aldrig uvenner – til gengæld råber vi ad hinanden, afslørede hun.
Joakim viste vejen
Det var i mødet med hendes bedre halvdel, Joakim Ingversen, at det gik op for hende, at det måske ikke var alle, der var lige komfortable med den hårde og højrøstede jargon.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Det var Joakim Ingversen, 34, der fik sin hidsige hustru til at arbejde lidt med sin heftige måde at diskutere på. (Foto: Hanne Juul)
– Min mand har absolut aldrig råbt ad nogen og syntes, det var meget voldsomt. Mødet mellem os to i et skænderi var sindssygt, beskrev hun og fortsatte:
– Og dér blev jeg opmærksom på, at størstedelen af andre mennesker synes ikke, det er superfedt at blive råbt i hovedet, så det blev jeg nødt til at arbejde på. Er man uenig om farven på maling, er der ingen grund til at råbe, erkendte Sofie Linde, som jo netop er i gang med at renovere en ældre sag på Langeland.
Så mon ikke Joakim sætter pris på hendes anstrengelser udi at tøjle temperamentet?
– Det er noget, jeg øver mig på, og jeg er også blevet meget, meget bedre, proklamerede hun.
Sofie Linde afslører nyt tv-program