Travis Scott tog til efterfest efter dødskoncert
Mange kritiske røster påpeger, at Travis Scott blev ved med at spille til koncert på Astroworld-festivalen, selvom folk døde for fødderne af ham.
Nu er det kommet frem, at den 30-årige rapper tilsyneladende heller ikke stoppede festlighederne, da koncerten fredag var oversået. Han tog nemlig direkte videre til fest.
En kilde fortæller til TMZ, at Travis Scott tog direkte til efterfest på sportsbaren Dave & Buster's, som rapperen Drake - som i øvrigt optrådte på scenen sammen med Travis Scott - afholdt.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Otte personer er bekræftet døde efter koncerten i fredags til festivalen Astroworld. (Foto: MEGA)
Han skulle dog på dette tidspunkt angiveligt være helt udvidende om, der var opstået panik blandt publikum, og at det resulterede i, at otte mennesker blev trampet og mast ihjel.
Hundredvis blev såret, heriblandt en dreng på blot ni år, som nu ligger i koma.
Festede med drake
Men de gruopvækkende nyheder var ikke nået frem til Travis Scott, der står bag festivalen.
- Travis kendte ikke til situationens alvor, da han ankom til festen, hvad angår timing, er det stadig i overensstemmelse med det faktum, at ingen inklusiv politiet offentligt havde bekræftet alvoren af de begivenheder, der havde fundet sted, siger den anonyme kilde til det amerikanske medie.
Ifølge TMZ's kilder var Drake også intetanende om tragedien, da han tog til sin egen efterfest.
På sociale medier er der er hav af videoer, der viser hvordan publikum råbte op mod scenen, at koncerten skulle slutte, fordi der lå folk på jorden - nogle af dem var døde. Derfor mener flere kritikere, at rapperne måtte have vidst, at koncerten havde udviklet sig til et mareridt.
TMZ's kilder insisterer dog på, at Travis Scott hverken kunne høre eller se kaosset.
Dog skulle nogen have overdraget de uhyggelige nyheder til Travis Scott til efterfesten, hvorefter han forlod det festlige lag.
Begge rappere har efter den frygtelige aften givet udtryk for, at de er knuste, og Travis Scott har tænkt sig at dække omkostningerne for ofrenes begravelser.