Kendte12. november 2021

Rasende Simon Kvamm under interview: - Drop de fucking citater!

KENDISMASSAGE: Satirikeren Martin Johannes Larsen kommer særdeles dårligt fra start i sit forsøg på at lave sjov med Angora-drengen - se hele episoden her
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Stemningen er mildest talt ikke i top, når satirikeren Martin Johannes Larsen forsøger at lave sjov med musikeren og komiker Simon Kvamm.

I en udgave af det nye satireprogram ”Kendismassage”, der netop har fået premiere på nyhedsplatformen Ally, er det nemlig tydeligt, at Kvamm på ingen måde er frisk på at tale om "Angora Drengene". Eller sin aktuelle musikkarriere i bandet "Hugorm".

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/simon_kvamm_afsnitbillede_3.jpg
 Foto: Ally

Der er ikke meget "kærlighed" mellem de to, der dog har visse fysiske ligheder. Foto: Ally

- Kommer det snart? Vi er mange, der har ventet på det, forsøger Martin Johannes Larsen sig i et spørgsmål, om der er nye sæsoner af "Angora Drengene" på vej.

- Hmmm, brummer Kvamm tilbage, men det stopper ikke Martin.

- Fordi du er jo lidt gammel nu. Og jeg er sådan ung. Yngre, ikke?

- Jeg tror fandme, at der er mange, som ville synes, at det er sygt fedt at se mig i Angora, mener satirikeren.

Stil de fucking spørgsmål

Det bliver ikke bedre, da Simon Kvamm modvilligt lægger sig i massagestolen.

- Prøv bare at gå uden om de fucking citater hele tiden. Og så bare massere.

- Og så stille de fucking spørgsmål. Seriøst, lyder det nu tydeligt vredt fra Kvamm, der ikke gider flere citater og slagord hentet i hans humoriske fortid.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/simon_kvamm_afsnitbillede_2.jpg
 Foto: Ally

Martin Johannes Larsen (t.v.) skal ikke forvente sig en invitation den kommende tid fra Simon Kvamm, der mildest talt er træt af intervieweren. Foto: Ally

Du kan se hele episoden med Kvamm i toppen af artiklen. Og finde flere afsnit af "Kendismassage" med gæster som Emil Thorup, Anders Hemmingsen og Thomas Skov på Ally.dk.

De kommende uger er blandt andre Brian Lykke, Denice Klarskov og Julie Ølgaard i øvrigt også i skudlinjen i den digitale tv-serie.

Sponsoreret indhold