Havde vild kjole på til bryllup: Nu får Kendall Jenner hug
Som model tager Kendall Jenner sig godt betalt for at vise sin veldrejede krop frem, men til et bryllup tog det overhånd - i hvert fald hvis man spørger internettet.
Torsdag i sidste uge var den 26-årige model til veninden Lauren Perez' bryllup, hvor gæster som Bella Hadid og Hailey Bieber også stod på gæstelisten.
Kendall Jenner var trukket i en sort kjole fra Mônot til den store fest, og selvom det normalt er no-go med en sort kjole til bryllup, så er kjolens farve nærmest det mindste af problemerne.
Artiklen fortsætter under billedet
Kendall Jenner skulle selvfølgelig forevige sit outfit sammen med kendisveninden Hailey Bieber. Foto: Instagram
Det er nemlig faldet mange for brystet, at modellens kjole mere består af hud end af stof.
Artiklen fortsætter under tweetet
- Kendall Jenner, der har det her på, gør mig fysisk dårlig, skriver en bruger på Twitter, der i samme omgang oplyser, at vedkommende nu har blokeret Kendall Jenner på sociale medier.
Artiklen fortsætter under tweetet
- Åbenbart synes Kendall Jenner, at dette var passende at have på til et bryllup, jeg ville smide den kælling ud, hvis hun mødte op i det, raser en anden.
Artiklen fortsætter under tweetet
- Omg, Kendall Jenner havde dette på til en stakkels kvindes bryllup. Jeg ville slå hende ihjel, jeg kan slet ikke have det, lyder det fra en anden.