Krimi19. november 2021

Mors uhyggelige udtalelse om 5-årig: Han er den “næste Ted Bundy”

Femårige Elijah Lewis blev sidste måned fundet død og begravet. Forinden var hans mor kommet med hårrejsende udtalelser om ham
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2021-11-19_kl._12.12.16.png
 Foto: New Hampshire Attoney Generals Office

En mor fra New Hampshire, hvis forsvundne søn blev fundet død og begravet i sidste måned, beskrev sit barn som "den næste Ted Bundy og Jeffery Dahmer".

Hun udtalte også, at hun ønskede ham "væk".

Det skriver People.

Danielle Dauphinais er nu fængslet for at forsøge at bortskaffe bevismateriale og for at sætte et barn i fare.

Moren er ikke blevet sigtet for drabet på sin femårige søn, men uhyggelige sms'er om sønnen - der blev sendt, inden han forsvandt - tegner et billede af moren og sønnens turbulente forhold.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/skaermbillede_2021-11-19_kl._12.13.00.png

Danielle Dauphinais er fængslet, men ikke sigtet for drab på sønnen.

"Jeg kalder ham den næste Ted Bundy og Jeffery Dahmer", skrev moren angiveligt til sin veninde Erika Wolfe på Snapchat tilbage i juni.

"Det er så trist, men jeg har ingen tilknytning til det her barn. Hans far tog ham, da han var et år og kom ikke tilbage med ham før maj 2020. Han er bare blevet værre og værre. Jeg vil have ham væk. Jeg kan ikke håndtere det mere", skrev hun videre.

Over beskeder på Snapchat fortalte moren sin veninde, hvordan sønnen legede med sin egen afhøring og tissede på sin egen seng og tøj.

"Jeg bliver nødt til at beholde ham på hans værelse. Jeg kan overhovedet ikke stole på ham".

Veninde glemte alt om beskederne, indtil hun hørte om den femårige drengs forsvinden.

- Jeg husker de beskeder. Og jeg var bare så "Åh nej", siger Wolfe til mediet.

Danielle Dauphinais forsvarsadvokat udtaler:

- Jeg har ikke fået nogen informationer om beskederne og deres autencitet, eller hvor de kom frem. De kunne meget vel være blevet opfundet af Wolfe. Så indtil der er dokumentation, som demonstrerer, at min klient faktisk sendte de beskeder, er det meget svært for mig at svare på det, siger Danielle Dauphinais forsvarsadvokat.

Det er uvist, hvor længe Elijah havde været forsvundet, da han 14. oktober blev meldt savnet.

Da han forsvandt boede han hos sin mor og hendes kæreste Joseph Stapf.

Naboer fortæller, at de sjældent så drengen udenfor, og han var aldrig tilmeldt en skole i distriktet.

Moren og hendes kæreste blev anholdt i New York City dagen efter Elijahs lig blev fundet i et skovområde i Abington i Massachusetts.

Politiet siger, at parret bad forskellige mennesker om at lyve om sønnen og hans bosituation.

De har begge nægtet sig skyldige

Sponsoreret indhold