Nyheder26. november 2021

Pinlig brøler: Slugte sin ene AirPod, fordi hun troede, det var en hovedpinepille

Carli Bellmer er gået viralt på TikTok på grund af en noget pinlig brøler
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/spiste-airpod.jpeg
 Foto: TikTok / @iamcarliiib

De fleste AirPod-indehavere kan nok skrive under på, at de små dimser har det med at forsvinde.

Men det er nok de færreste, der har oplevet, hvad den amerikanske TikTok-bruger Carli Bellmer har været ude for.

I en række videoer, der siden er gået viralt på TikTok, fortæller hun, hvordan hun ved et uheld kom til at sluge sin ene AirPod.

Carli fortæller, at hun gik i seng med en AirPod i den ene hånd og en hovedpinepille i den anden hånd. Men hun fik de to, små hvide tingester forvekslet, og hun kom derfor til at skylle sin ene AirPod ned i maven i stedet for den tiltænkte smertestillende pille.

- Så indså jeg, at det ikke var ibuprofen, fortæller hun hulkende i videoen, der i skrivende stund er set over 3 mio. gange.

- Jeg prøvede at kaste den op, men den vil ikke komme ud, og jeg er ved at f*cking miste forstanden, tilføjer hun.

Se videoen herunder:

I en efterfølgende video giver hun en opdatering på, hvad der er blevet af hendes venstre AirPod.

Hun fortæller, at hun fik taget et røntgenfoto, der viste, at AirPod'en havde passeret gennem hendes tarmsystem og var kommet ud efter et toiletbesøg.

- Jeg prøvede ikke på at få den igen, understreger hun.

Nogle betvivler også, om det nu er rigtigt, at Carli har slugt sin AirPod, og her fremviser hun så en korrespondance med en ven.

Hun sender nemlig en talebesked til en ven om, at hun har slugt sin ene AirPod, men vennen kan ikke tyde beskeden, fordi lyden er helt mærkelig.

Det viser sig så, at AirPod'en inde i hendes mave stadig var koblet til hendes iPhone, og derfor optog den hendes talebesked inde fra maven.

Sponsoreret indhold