Krimi23. november 2021

Anklager: Økonomisk motiv bag drabsforsøg - Nu er han dømt

En 63-årig tiltalt mands drabsforsøg på sin kone kan have været økonomisk motiveret, mener anklager. Han er blevet idømt en fængselsdom på seks år
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20210109_jsu6586_0.jpg
 Jesper Sunesen

Opdatering:
En 63-årig mand er blevet idømt en fængselsdom på seks år og seks måneder for drabsforsøg på sin syge hustru.

Det har Retten i Nykøbing afgjort.

Det var i april i år, at manden forsøgte at tage livet af sin 55-årige kone, som på daværende tidspunkt boede på plejehjemmet Bakkehuset i Nykøbing Falster.

Kvinden, som lider sklerose, måtte ikke få fast føde, men alligevel gav manden hende pizza, brød og pølse i svøb, selv om han vidste, at hun ikke kunne spise det. Hun var ved at dø af kvælning.

På anklagebænken ved Retten i Nykøbing Falster sidder en 63-årig mand tiltalt for at have forsøgt at dræbe sin syge kone.

På sagens sidste retsdag kommer anklager Tina Susanne Nielsen i sin procedure ind på, at økonomien kan have ligget til grund for, at den tiltalte forsøgte at tage livet af sin hustru.

Her kommer det frem, at den 63-årige mand forud for episoden, som anklageren mener er et drabsforsøg, flere gange troppede op på plejehjemmet i beruset tilstand og udtrykte frustration over den dårlige økonomi, eftersom han ikke længere fik løn af kommunen for at passe sin hustru.

Han var også utilfreds med, at hustruen ikke kunne bo hos ham.

- Han fik løn af kommunen for at passe hende, og der tegner sig et billede af, hvorfor han ønskede at få hende hjem, siger anklageren.

Mange gange nægtede hustruen at se ham eller tale med ham over telefonen. På et tidspunkt ville han låne 3000 kroner af hende, men det afviste hun.

Den tiltalte har ifølge anklageren sagt til sin søster, at han ville blive rig, hvis hans kone døde, idet han ved hendes død ville arve 91.000 kroner.

Ifølge anklagen var det i april i år, at manden forsøgte at tage livet af sin 55-årige kone på plejehjemmet Bakkehuset.

Kvinden måtte ikke få fast føde, men alligevel gav manden hende pizza, brød og pølse i svøb, og det var tæt på at koste hende livet. Hun var ved at dø af kvælning.

Anklager Tina Susanne Nielsen hæfter sig særligt ved, at manden efter episoden var utrolig rolig, og at han røg en cigaret, mens personalet forsøgte at redde kvindens liv. Det har vidner forklaret.

- Han har ikke ulejliget sig til at besøge sin kone, som var tæt på at dø.

Ud over drabsforsøg mener anklagemyndigheden, at manden i en periode fra et ukendt tidspunkt i 2018 og frem til januar 2021 udsatte sin kone for mishandling og vanrøgt.

Manden var af kommunen ansat som plejer for sin hustru, der lider af fremskreden sklerose.

Ifølge anklagerne undlod han flere gange at skifte konens ble og sengetøj, hvilket betød, at hun ofte lå i sin seng gennemblødt af urin og afføring.

- Det giver sig selv, at en ble skal skiftes, og at man ikke skal hive og flå i en person. Det behøver ingen myndigheder at sige til nogen, siger anklageren og forklarer, at den tiltalte tidligere har sagt, at han ikke fik den rette hjælp fra myndighederne.

I et enkelt tilfælde blev hjemmeplejerne nødt til at klippe noget af kvindens hår af, da afføringen ikke var ikke til at få ud, lyder det fra anklageren.

Manden er også tiltalt for at have skubbet og kastet hende ned i en kørestol, så hun fik blå mærker på kroppen.

Der falder dom i sagen tirsdag eftermiddag.

Den tiltalte nægter sig skyldig i alle anklager.

En 63-årig mand er blevet idømt en fængselsdom på seks år og seks måneder for drabsforsøg på sin syge hustru.

Det har Retten i Nykøbing afgjort.

Det var i april i år, at manden forsøgte at tage livet af sin 55-årige kone, som på daværende tidspunkt boede på plejehjemmet Bakkehuset i Nykøbing Falster.

Kvinden, som lider sklerose, måtte ikke få fast føde, men alligevel gav manden hende pizza, brød og pølse i svøb, selv om han vidste, at hun ikke kunne spise det. Hun var ved at dø af kvælning.

Sponsoreret indhold