Kendte23. november 2021

Stine Sara Kold med vild nyhed: "Leo" er gået på pension

Ikke så underligt føler Stine Marie Kold, at hun står midt i en identitetskrise. En stor del af hende er der nemlig ikke længere
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Tourettes-kendissen Stine Sara Kold står midt i en livsforandrende situation.

Stine Sara Kold har især gjort sig bemærket på sine mange udbrud, som den imaginære Leo står bag. Men den seneste måneds tids har "Leo" ikke vist sit ansigt.

Første gang, hun gjorde sine følgere opmærksomme på, at det var noget under forandring, var i forbindelse med at hun skulle være med i "Floras Podcast":

Artiklen fortsætter under opslaget ...

- Planen var bl.a. at tale om min måde at takle min udfordring Touretten “Leo” på, men det tog en drejning, da jeg delte en nyhed med hende, som er ret livsforandrende for mig.

- Det ser nemlig ud til at jeg med min gode venindes hjælp har “sendt Leo på pension” i sidste uge, og han faktisk ikke har været der siden, skrev internetfænomenet på sin Instagram i slutningen af oktober.

Identitetskrise

Selvom hun umiddelbart er blevet fri for Leo, så har hun stadig nogle motoriske tics. Hun er derfor ikke fri for Tourettes.

Dengang forklarede hun, at det stadig var en proces for hende at finde ud at være Stine Sara Kold uden velkendte Leo. Faktisk oplever hun det som en form for identitetskrise.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/reality_awards_2021_roed_loeber_150_16jun21_1sl0742.jpg
 Foto: Søren Jul Lamberth

Måske er det helt slut med Stine Marie Kolds verbale udbrud. (Foto: Søren Jul Lamberth)

Og det ser ud til, at Leo ikke har tænkt sig at vende tilbage fra det søde liv som pensionist.

Kendiskokken Umut Sakarya efterlyste for et par dage siden gode idéer til gæstebartendere, og i kommentarfeltet blev Stine Sara Kold bragt på banen.

Tanken var, at Leo i hvert fald nok skulle sørge for en fræk og sjov bemærkning.

Stine Marie Kold må dog takke nej.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Først og fremmest fordi hun ikke er ledig på dagen, men hun pointerer også, at Leo her efter en måned endnu ikke er kommet tilbage.

- Virkelig syret

Til Ekstra Bladet kan hun tirsdag aften endnu bekræfte, at det umiddelbart er slut med de verbale udbrud.

- Jeg har ikke haft vokale tics i over en måned nu, så Leo er mere eller mindre forsvundet. Det er virkelig syret, siger hun til mediet.

Identitetskrisen har hun endnu ikke tacklet, fortæller hun videre.

I sidste ende er hun dog glad for, at hun får noget ro, nu hvor Leo er pensioneret.

Sponsoreret indhold