Hailey Bieber: Jeg er ramt af en forbandelse
Det er ikke altid helt nemt at være Hailey Bieber. Især ikke i forbindelse med den årlige modegallafest Met Gala i New York.
Ifølge den 25-årige model er hun nemlig overbevist om, at hun er ramt af noget så særligt som en "Met Gala-forbandelse".
Det fortæller den unge hustru til popstjernen Justin Bieber i et nyt interview under sit besøg i "The Ellen DeGeneres Show" i sidste uge.
Artiklen fortsætter efter billedet...
Hailey Bieber er sikker på, at hun er ramt af en særlig slags uheld. (Foto: MEGA)
Hailey fortæller, at hele idéen om, at hun skulle være ramt af en helt særlig form for ulykke, stammer fra, at hun to gange er kommet alvorligt til skade i tiden op til eller efter den eftertragtede kendisfest.
- Første gang jeg nogensinde var med til Met, fordrejede jeg min ankel og brækkede min fod dagen efter. Det var en hel ting, siger Hailey til talkshowets gæstevært Yvonne Orji.
- Jeg var 18 år, så det er længe siden. Men så året efter - præcis 365 dage senere - fordi det var midnat efter Met Gala, brækkede jeg den samme fod.
- Men (det var) knoglen ved siden af den, jeg brækkede året forinden. Så jeg havde hele den her ting inde i mit hoved, hvor jeg tænkte, at på Met Gala-aftenen eller inden for 24 af Met Gala er jeg forbandet.
Artiklen fortsætter efter billedet...
Så godt så Justin Bieber og Hailey Bieber ud til årets Met Gala. (Foto: MEGA)
Hailey Bieber svarer på graviditetsrygter
Hailey Bieber fortæller dog i samme forbindelse, at der endnu ikke er sket hende noget siden, og hun har trods alt gæstet den store fest intet mindre end seks gange.
Senest i september, hvor hun indtog den beige løber i selskab med sin 27-årige mand, Justin Bieber.
Hailey Bieber har for få dage siden kunnet fejre sin 25-års fødselsdag, og det har hun naturligvis også delt med Instagram.
Se billeder fra Haileys fødselsdagsfest i opslaget nedenfor: