Krimi25. november 2021
Politi efterlyser 19-årig efter voldsepisode på diskotek
Manden er mistænkt for vold tidligere på måneden
Foto: Politi.dk
En 19-årig mand er endt i politiets søgelys efter en voldsepisode på et diskotek i Svendborg.
Det skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse.
Voldsepisoden skete 2. november, og 19-årige Valton Vragelli er mistænkt i sagen.
Derfor offentliggør politiet nu billede og signalement af den 19-årige mand.
Han beskrives som 175 centimeter høj og spinkel af bygning.
Han har udstående ører og har kort, muligvis tilbagestrøhet hår.
Han har adresse på Langeland, men kommer ofte i Svendborg.
Politiet oplyser, at han ikke vurderes til at være farlig for offentligheden.
"Hvis nogen har oplysninger om Valton Vragolli, kan de kontakte Fyns Politi på telefon 114," lyder det i pressemeddelelsen.