Kendte26. november 2021

"Vild med dans"-dommer Nikolaj Hübbe melder afbud til finalen

Balletmesteren Nikolaj Hübbe vil ikke være at spotte i dommerpanelet, når aftenens udgave af "Vild med dans" kører henover skærmen. Han er nemlig smittet med corona
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20211008_dm_vild_med_dans_0038.jpg
 Foto: Dan Mariegaard

Det bliver alligevel ikke helt den "Vild med dans"-finale, som Nikolaj Hübbe nok havde håbet på.

"Vild med dans"-dommeren er nemlig blevet smittet med coronavirus. Det skriver TV 2.

- Jeg er oprigtigt ked af, at jeg ikke skal være med i studiet i aften med de tre skønne finalepar og mine dommerkolleger, siger Nikolaj Hübbe til TV 2 og understreger, at han naturligvis planlægger at se dansefinalen foran fjernsynet derhjemme.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/20211022_wen_-_vmd_295.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup

Normalt består dommerpanelet af Nikolaj Hübbe, Anne Laxholm, Britt Bendixen, Marianne Eihilt og Jens Werner. (Foto: Kaspar Wenstrup)

Det forventes ikke, at Hübbe i aften vil blive erstattet af en vikar. I stedet vil det kun være muligt for de resterende deltagere at opnå en samlet pointscore på 40 i stedet for 50 af dommerpanelet, der nu vil bestå af fire personer i stedet for fem.

Flere coronaafbud

Den 54-årige balletmester er ikke den eneste, der misser aftenens store finale.

Også den 69-årige entertainer Jacob Haugaard har meldt fra. Han er nemlig også testet positiv for coronavirus.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/_hjp2256.jpg
 (Foto: Hanne Juul)

(Foto: Hanne Juul)

Haugaard og dansepartneren Camilla Dalsgaard røg ud som sæsonens fjerde par, men skulle som traditionen byder være mødt op for at danse en lille dans, ligesom de resterende af årets deltagere forventes at gøre.

- Jeg er noget mat i sokkeholderne. Det er som en influenza, og så hoster vi. Det er ærgerligt, og det er da ikke sjovt, at jeg skal se finalen hjemmefra. Jeg hader at skulle aflyse noget. Sådan har jeg også altid haft det rent professionelt, lød det fra Jacob Haugaard tidligere på ugen.

Sponsoreret indhold