Kendte29. november 2021

Bircow banker gæld af

De gyldne tider er forbi for Linie 3 og Anders Bircow forsøger nu at rette op på tidligere års underskud.
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/sh-49426.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Anders Bircow kunne have nydt godt af et gyldent otium, hvis han havde passet på de mange millioner, han tjente i Linie 3.

Men formuen er formøblet og Anders Bircow, som i december fylder 70 år, forsøger nu at lukke hullet og rette op på tidligere års underskud i sit anpartsselskab Andy.

Andy havde i det seneste regnskabsår en indtjening på 525.310 kr. Det var 95.000 kr. mere end forrige år. I samme periode faldt selskabets lønudgifter fra 352.177 til godt 100.000 kr.

På bundlinien endte året med et overskud på knap 438.000 kr.

Det betød at der pludselig var penge til at rette op på Andys ramponerede egenkapital, som nu er på minus 414.552 kr. Til sammenligning var egenkapitalen forrige år på minus 852.266 kr. og i regnskabsåret 2010/2011 var egenkapitalen på minus 2,7 mio. kr.

Der er altså stadig nettogæld i Bircows anpartsselskab, men det går den rigtige vej.

Sponsoreret indhold