Murphy ELSKER mudder... det gør hans ejer ikk'!
Normalt er mad det bedste, en golden retriever ved.
Men Murphy har faktisk også en anden livret: Nemlig mudder.
Den legeglade golden retriever kan ikke dy sig på gåturen og kaster sig i den ene mudderpøl efter den anden – til stor ærgrelse for dens ejer Gill Smith.
Artiklen fortsætter under billedet...
Som en anden flodhest boltrer Murphy sig i mudderet. Foto: Privat
Den 50-årige kvinde ender nemlig med noget af et rengøringsarbejde, når Murphy har været på sin daglige gåtur.
Gill fortæller, at Murphy har elsket mudder, siden han blev født. I dag er golden retrieveren 16 måneder.
Artiklen fortsætter under billedet...
Murphy har nærmest skiftet farve efter gåturene. Foto: Privat
- Han kan løbe langt og forbi mange mudderpøle, for han finder ”den rigtige” og kaster sig hovedkulds i den, fortæller Gill til det britiske medie Mirror.
- Når han først har fundet én, er det for sent, men min taktik er at lade ham nyde det, og det lader til, at han gør det, tilføjer hun.