Kendte30. november 2021

Juleaften hos Søs og Molly: Slås om pakkerne

Hjemme ved familien Egelind ånder alt ro og fred 24. december, lige indtil børnene er lagt i seng – så begynder krigen
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Både mor og datter Egelind glæder sig til juleaften, som i år atter bliver holdt hjemme på bondegården hos Søs.

Her kommer hele familien, blandt andet ældstedatteren Molly med hendes mand og to døtre samt Mollys søster med friske kinder og julelys i øjnene – og helt rolig puls.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/egelind.jpg
 (Foto: Søren Jul Lamberth)

– For mig er det jul, når alle er i hus, træet er pyntet, og vi sætter os til bords, fortæller Søs Egelind, 63, som er med i årets TV 2-julekalender “Kometernes jul” sammen med sin datter Molly Egelind, 34. (Foto: Søren Jul Lamberth)

For i stuerne på Søs’ bondegård er der ingen julestress.

– Vi har en meget stille og rolig jul. Der er ingen faste traditioner, og for mig er det stemningen, som er det vigtigste, siger Molly Egelind til SE og HØR, da vi møder hende og mor Søs, som begge spiller med i årets familiejulekalender på TV 2, “Kometernes jul”.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/egelind_2.jpg
 (Foto: TV 2 (Christian Geisnæs)

Årets TV 2-julekalender tager os med på en eventyrlig og kosmisk rejse.
1. december møder vi fire børn, Mie, Johannes, Elias og Noor, som tjekker ind på en AstroCamp for at deltage i et tougers kursusforløb om rummet for børn.
Se “Kometernes jul” på TV 2 og TV 2 Play. (Foto: TV 2: Christian Geisnæs)

Juleaften hos Egelinderne er naturligvis centreret om børnene.

Mollys to døtre, Ellinor på syv år og Wilma på otte måneder, bliver hygget om med gaver og godter.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/egelind_4.jpg
 (Foto: Lars H. Laursen)

Sammen med sin mand, Benjamin Katzmann Hasselflug, 34, har Molly børnene Ellinor på syv og Wilma på otte måneder. (Foto: Lars H. Laursen)

Med andre ord har julen bragt velsignet bud, og alt ånder idyl – altså lige indtil børnene er lagt i seng.

– Senere på aftenen har vi voksne pakkeleg, og så er der virkelig krig om gaverne.

Vi råber og skriger, og det er så sjovt, og vi er totalt oppe at køre. Pakkerne indeholder gode gaver, f.eks. en god olivenolie eller en fed bog, forklarer Molly.

Mellemøstlig julemad

Søs er i køkkenet, nu skal hun traktere.

Men der er ingen andesteg i ovnen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/egelind_3.jpg
 (Foto: TV 2 (Christian Geisnæs)

I julekalenderen spiller Søs rollen som Bolette-Henriette, der er daglig leder af AstroCampen, mens Molly har rollen som forskeren Anna. (Foto: TV 2 (Christian Geisnæs)

– Jeg bryder mig ikke om hverken at spise eller at lave traditionel julemad. Det er det mest besværlige måltid, fordi der er så mange elementer, der skal være færdige på samme tid, fortæller Søs, som kigger ud mod verden for at finde inspiration til julebordet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/egelind_1.jpg
 (Foto: Søren Jul Lamberth)

– Jeg synes også, det er vanskeligt at tro på, at vi skulle være de eneste i universet. Det kan være, at rumvæsener er en energi, som vi ikke kan se, lyder det fra Søs. (Foto: Søren Jul Lamberth)

– Sidste år lavede jeg italiensk mad. I år vil jeg lave mellemøstlig mad. Spændende krydderier, en masse grønt, “pulled” and i små dejpakker, så det bliver sådan hapsemad, siger Søs, som dog serverer en juleklassiker til dessert.

– Der skal være risalamande. Og kun én mandel. Ikke noget med snyd, smiler hun.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/egelind_5.jpg
 (Foto: Hanne Juul)

– Ud over pakkelegen har vi også en tradition med, at vi voksne giver én af de andre voksne en gave. Så alle ikke giver gaver til alle.
Når vi åbner gaven, gætter vi, hvem den er fra, fortæller Molly om familiens juleaften.
Her med lillesøster Carla. (Foto: Hanne Juul)

Dagen efter skruer familien atter op for hyggen på den afslappende måde.

– Så ligger vi i joggingtøj og ser “Love Actually” for 120. gang, lyder det.

Sponsoreret indhold