Skabte ALT for dårlig stemning: Dronning Elizabeth har forbudt dette brætspil i den royale familie
Du er højst sandsynligt selv i familie med en dårlig taber, og så kender du nok alt til, hvordan stemningen under en hyggelig stund med brætspil hurtigt kan vende fra hyggelig til horribel.
Og det forholder sig ifølge britiske Mirror ikke meget anderledes, når medlemmer af det britiske kongehus skal more sig med terninger og brikker.
Således skulle prins Andrew ifølge mediet engang have afsløret, at dronning Elizabeth har forbudt familien at spille Matador, fordi "det blev for ondsindet".
Artiklen fortsætter under billedet
Her ses medlemmer af det britiske kongehus - med god coronaafstand - til jul sidste år. Foto: MEGA
Afsløringen kommer efter, at dronningens barn nummer tre afslog at tage imod brætspillet Matador, der på engelsk hedder Monopoly, da han tilbage i 2008 var ude på royal opgave.
- Vi må ikke spille Monopoly derhjemme, lød det fra prinsen.
Det bliver altså ikke den populære brætspilsklassiker, der bliver hevet frem mellem juledagene hjemme hos den royale familie i Storbritannien.
Til gengæld vejer de hinanden inden julemiddagen. Det kan du læse mere om herunder: