Kendte6. december 2021

René Difs vilde dødsplaner: Mit lig skal udstilles

Aqua-stjernen René Dif skal ikke bare i jorden, som de fleste andre, når han dør. Nej, han skal blandt andet balsameres og udstilles i en rød Ferrari
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Med 35 millioner albums kan René Dif godt være stolt. Sammen med resten af popgruppen Aqua kan han prale med at være den bedste sælgende danske popgruppe - nogensinde.

Listen over ting, den 54-årige sanger har haft gang i, er efterhånden lang. Det er nemlig ikke kun musikken, der har fanget Difs interesse.

Han kan også kalde sig dj, kok, coach, forfatter og tidligere foodtruck-indehaver. De kreative planer skal dog på ingen måde få lov til at stoppe, bare fordi René Dif på et eller andet tidspunkt skulle finde på at gå hen at dø.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/rene-dif.jpg
 Foto: Peter Grosen

René Dif skal balsameres af provokunstneren Marco Evaristti, når han dør.

Derfor har han lavet en noget særlig aftale med den dansk-chilenske koncept- og provokunsnter Marco Evaristti. Evaristti er blandt andet kendt for den famøse Guldfisk-installation "Helena" fra 2000.

Her kunne publikum få lov til at blende og dermed aflive en af de ti udstillede guldfisk ved ved at trykke på en blenderknap. Den udstilling fik i den grad sat sindende i kog og sendte både Dyrenes Beskyttelse og flere aktivister efter kunstneren.

Og måske byder fremtiden på endnu en udstilling, der kan chokere og provokere - denne gang med René Dif som hovedattraktion.

- Jeg skal lige udstilles rundt omkring i verden, tror jeg, siger René Dif, da han søndag gæster Radio4-programmet "Det sidste måltid".

- Jeg indgik en aftale med Marco Evaristti om, at han måtte bruge mit lig. Han skal balsamere mig, tror jeg. Og så skal jeg sidde i en Ferrari i sådan et kunstværk, og så skal jeg udstilles på nogle af de største museer i verden.

Vil fyres af i en nytårsraket

Det må dog overhovedet ikke slutte med en simpel balsamering og en rød Ferrari.

Dif håber nemlig også, at han - eller hans familie og venner i hvert fald - kan få fornøjelsen af at skyde ham ud som fyrværkeri nytårsaften.

- Når jeg så er blevet brændt, så vil jeg gerne ind i en nytårsraket. Og folk, der så holder af mig, vil forhåbentligt stille sig på Rådhuspladsen og så fyre Dif'en af klokken 12.

Når alt det sjove hurlumhej så er overstået, kunne Aqua-sangeren godt tænke sig, at der på hans gravsten bliver skrevet: "Hvis du tror, du har haft travlt i dit liv, så læs her" efterfulgt af en liste over alle de projekter, han nogensinde har haft gang i.

René Dif har netop udgivet den nye single "På vej op" og desuden ved at lave sin egen soloplade, der gerne skulle lande på både dansk og engelsk.

Hør hele afsnittet med René Dif i Radi4-programmet "Det sidste måltid" her:

Sponsoreret indhold