Reality7. december 2021

Thalia Pitzner er IKKE tilfreds med Elviras kæreste: Han skjuler noget

Diamantdatterens kæreste er vist ikke helt inde i varmen hos alle medlemmer af Pitzner-familien
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Garvede realityfans har næppe kunne undgå at bemærke, at 24-årige Elvira Pitzner tidligere på året rev teltpælene op og skiftede kolde Danmark ud med varmere himmelstrøg i ørkenstaten Dubai for at være sammen med kæresten Milad.

Men det er altså ikke umiddelbart alle medlemmer af familien Pitzner, der hejser flaget over Elviras valg af kæreste:

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/20201213_mr_elvira_pitzner_05.jpg
 Foto: Mikael Rieck

Det lader ikke til, at Thalia Pitzner er superpjattet med Elviras kæreste Milad. Foto: Mikael Rieck

- Der er et eller andet lusket ved ham. Det er, som om han skjuler et eller andet. Og han har nogle intentioner med Elvira, lyder det fra storesøster Thalia, som desuden heller ikke er tilfreds med, at Milad bruger mere tid på sin telefon, end hun og resten af familien gør.

- Der er et eller andet. Jeg kan ikke 100 procent sætte en finger på det endnu – jeg synes bare generelt, at Elvira fortjener bedre, lyder det fra storesøster Thalia i det nyeste afsnit af ”Diamantfamilien”.

I selvsamme episode af det populære realityprogram afslører frøken Pitzner desuden, at Milad har aflyttet en samtale, som hun har haft med sin mor Katerina Pitzner.

En særlig app gør det nemlig muligt for Milad at lytte med på danske samtaler – fordi den oversætter til farsi, som er det sprog, han taler.

Og den udmelding falder naturligvis ikke i god jord hos familien.

Du kan se det nyeste afsnit af ”Diamantfamilien” på TV 2 Play allerede nu og på TV 2 ZULU hver mandag.

Sponsoreret indhold