Endeligt! Her er traileren til ny sort komedie
Hvis du var én af dem, der ikke kunne få nok af 'Blinkende Lygter', 'Adams æbler' og 'De grønne slagtere', er der alt mulig grund til at glæde sig til Anders Thomas Jensens nye film 'Mænd og Høns', der får premiere til februar næste år.
For Anders Thomas Jensens nye film ser ud til at blive ligeså kulsort og humoristisk - og nu kan du endda se den lidt over to minutter lange trailer for filmen, som blev offentliggjort 19. december. Du kan se traileren i bunden af denne artikel.
LÆS OGSÅ: Se teaser for ny MAds Mikkelsen-komedie her
Filmen handler om de to brødre Elias og Gabriel (spillet af Mads Mikkelsen og David Dencik), der hader hinanden. Da deres far dør, finder brødrene via deres fars testamente ud af, at de er adopterede. Elias og Gabriel drager derfor afsted til øen, hvor deres biologiske far bor. Og på øen venter der dem en stor sandhed om dem selv og deres slægt.
Tidligere har filmholdet udsendt en såkaldt teaser for filmen; altså en mini-trailer. I den kunne man se Elias (spillet af Mads Mikkelsen), der sidder og onanerer på et toilet, da hans telefon ringer. I den anden ende af røret er hans bror Gabriel (spillet af David Dencik):
- Jeg ringer fra hospitalet. Jeg tror, du er nødt til at komme ud på hospitalet, siger Gabriel i telefonen, hvorefter Elias svarer:
LÆS OGSÅ: Husker du 'Blinkende Lygter'? Her er de sjove fraklip
- Ja, det vil jeg rigtig gerne, hvis du er der. Jeg kommer med det samme. Har du det godt? Jeg er på date, lyder det fra en velfornøjet Elias, der altså er på date med sin egen diller.
Foruden Mikkelsen og Dencik er det også lykkedes Anders Thomas Jensen at få stjerner som Nikolaj Lie Kaas, Nicolas Bro, Bodil Jørgensen, Søren Malling, Ole Thestrup og Kirsten Lehfeldt til at medvirke i filmen, der har premiere 5. februar 2015.
Se den nye trailer her: