Krimi10. december 2021
18-årig anholdt og sigtet for drabsforsøg
Manden er blevet varetægtsfængslet i fire uger
Af Ritzau
Foto: presse-fotos.dk
En 18-årig mand er blevet anholdt og sigtet for drabsforsøg i forbindelse med et knivstikkeri i Taastrup i november.
Det oplyser Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.
Knivstikkeriet fandt sted 14. november i år.
Under episoden stødte to grupper af personer sammen.
En 19-årig mand blev alvorligt såret. Han døde efterfølgende. Samtidig blev en 21-årig mand stukket med kniv.
Ifølge politiet er den 18-årige mand, der torsdag er blevet fængslet, ikke mistænkt for drab på den 19-årige mand, men for drabsforsøg på den 21-årige mand.
Politiet oplyser desuden, at manden torsdag formiddag er blevet fremstillet i grundlovsforhør, hvor en dommer har besluttet at varetægtsfængsle ham i fire uger.