Nyheder12. december 2021

Frygtelig ulykke: En død og flere savnede

Flere bygninger er kollapset på den italienske ø Sicilien. To børn og en gravid kvinde er blandt savnede
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Mindst en person er død, og flere savnes i den italienske by Ravanusa på øen Sicilien, efter at flere bygninger lørdag styrtede sammen som følge af en gaseksplosion.

Det oplyser lokale redningsmyndigheder søndag morgen ifølge nyhedsbureauet dpa.

Ifølge Siciliens civile beredskab (DRPC Sicilia) er et lig blevet hevet ud af murbrokkerne i morgentimerne, mens to kvinder med mindre skader er blevet reddet ud i live.

Yderligere otte personer savnes stadig. Blandt dem er to børn og en gravid kvinde, oplyser Ansa. Tidligere forlød det, at et tredje barn også manglede, skriver dpa.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20211212-090638-3-1600x1064we.jpg
 Foto: Handout/AFP/Ritzau Scanpix

Eksplosionen opstod formentlig på grund af en gaslækage. Foto: Ritzau Scanpix

Ifølge det italienske nyhedsbureau Ansa kollapsede "en række bygninger" i Ravanusa efter en eksplosion i en gasledning omkring klokken 20.30 lørdag.

Nyhedsbureauet skriver, at tre bygninger er kollapset, og at yderligere tre er blevet beskadiget.

Ansa citerer en række brandfolk for at sige, at eksplosionen fandt sted på grund af en "meget omfattende gaslækage", der har bygget sig op under jorden.

- Eksplosionen er muligvis blevet udløst af, at en elevator er blevet anvendt, siger brigadechef for brandvæsnet i provinsen Agrigento, Giuseppe Merendino, til Ansa.

Sponsoreret indhold