Kendte12. december 2021

Miley Cyrus om Pete Davidsons Kim-romance: - Det burde have været mig

Romancen mellem Pete Davidson og Kim Kardashian kom som en overraskelse for mange. Også for Miley Cyrus, der føler sig overset af den eftertragtede ungkarl
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

De er bare gode venner, men det betyder ikke, at sangerinden Miley Cyrus ikke godt kan tage tykt pis på "Saturday Night Live"-komikeren Pete Davidson.

Og det gjorde hun så også, da venneparret gæstede "The Tonight Show" torsdag aften for at gøre lidt reklame for deres kommende nytårsudsendelse.

Under besøget gav den 29-årige Miley Cyrus sin egen version af Yvonne Fair-nummeret "It Should Have Been Me".

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2021-12-12_kl._16.59.52.png
 Foto: YouTube/The Tonight Show

Foto: YouTube/The Tonight Show

Et nummer, som hun valgte at dedikere til den 28-årige Pete Davidson, der pænt lyttede med fra sin stol ved siden af talkshow-værten Jimmy Fallon.

- Pete Davidson, den her sang er til dig. Da jeg så DE billeder, satte jeg den her på, siger Miley, inden hun går i gang med nummeret. Her refererer "Wrecking Ball"-sangerinden naturligvis til billederne af Pete Davidson og Kim Kardahian, der i sidste måned blev fotograferet hånd i hånd i Los Angeles.

- Pete Davidson, hvordan kunne du gøre det her mod mig? I den uge, hvor vi skal gøre reklame for vores udsendelse, synger hun.

Der er dog ingen fare for, at Miley Cyrus mener noget alvorligt med sine eskapader. Hende og Pete Davidson er nemlig gode venner og har været det i flere år.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/skaermbillede_2021-12-12_kl._18.04.18.png
 Foto: YouTube/The Tonight Show

Det hele bliver næsten for meget for Pete Davidson. (Foto: YouTube/The Tonight Show)

De har blandt andet en vennetatovering, som de fik lavet, da Miley i 2017 gæstede SNL i selskab med "Seinfeld"-skaberen Larry David. Den tatovering blev da også gladeligt vist frem, da de to gæstede Fallon-showet torsdag.

Det har efterhånden vist sig, at Pete Davidson er noget af en eftertragtet herre i Hollywood. Smukke kendisser som Ariana Grande, Kate Beckinsale, Kaia Gerber og Phoebe Dynevor har alle haft fingrene i ham, og senest har Kim Kardashian haft fornøjelsen.

Se klippet, hvor Miley Cyrus driller Pete Davidson her:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Sponsoreret indhold