Går Twitter-amok: Fans raser over "Spider-Man"
Det værste, man kan gøre på Twitter, er at sige, at Twitter ikke skal gøre noget bestemt. Så hvad tror du, der skete, da holdet bag den nye "Spider-Man"-film bad fans og internettrolde om ikke at spoile handlingen?
Ja, Twitter gik naturligvis straks igang med at spoile hardcore på det troldeglade sociale medie.
Det skete, efter produktionselskabet bag filmen, Sony, delte en helt særlig video, hvor filmens skuespillere bad fans om ikke at ødelægge det for andre.
Artiklen fortsætter efter opslaget...
- Please ikke spoile det for nogen, siger skuespilleren Jacob Batalon, der bliver bakket op af Spider-Man himself, Tom Holland, og Zendaya, der spiller rollen som MJ.
Videoen er svar på flere Twitter-brugere, der lystigt har delt ud af store spoilere under tagget #SpiderManNoWayHome.
Sony har derfor opfordret fans til at holde sig langt væk fra Twitter.
- Ingen spoilers! Lad være med at være den person. Hvis du vil være ekstra sikker, så lad være med at læse kommentarer, og hold dig væk fra sociale medier i dag, lyder opfordringen fra Sony, der altså nu har resulteret i at tagget #DeletingTwitter er gået viralt.
Artiklen fortsætter efter opslaget...
Men der skal ikke meget til, før internettet kan blive sure på dig, og derfor må de stakkels Spider-Man-fans nu finde sig i at blive gjort godt og grundigt til grin for at have fået tagget til at trende af så simple årsager som spoilers.
- Ser at #DeletingTwitter trender blot for at kunne konstatere, at det er folk ikke ser spoilers for Spider-Man, skriver en Twitter-bruger.
Andre forstår ganske enkelt bare ikke, hvorfor filmfans har behov for at meddele det på Twitter og i stedet bare lader være med at logge på SoMe.
Flere af den helt ondskabsfulde slags har eftersigende spoilet hele slutningen på Spider-Man-filmen, ligesom flere tweets afslører et ganske særligt og afgørende drab.
Den tredje Spider-Man-film med Tom Holland i hovedrollen, "Spider-Man 3: No Way Home", har premiere i de danske biografer den 16. december.
Se traileren til filmen i videoen øverst i artiklen.