Kendte16. december 2021

Fem sure smileyer i streg: Camilla Plum i problemer igen

Kogekonen har nu reddet sig sin femte sure smiley i streg
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/bb-30553_preview.jpg
 Foto: Hanne Juul

En række sure smileys har ikke fået Camilla Plum til at ville vende skuden på Fuglebjerggaard.

I både 2020 og 2021 har Fødevarestyrelsen uddelt den ene sure smiley efter den anden til hendes Fuglebjerggaard, der ligger i Helsinge nord for København.

Og nu har den 65-årige kogekone så raget sin femte sure smiley i streg til sig. Det skriver B.T.

Det var den 11. november ved en ekstrakontrol, at Fødevarestyrelsens hammer igen faldt.

- I virksomhedens butik, lager til fødevarer, lager til emballage, bageri og køkken er der forekomst af en større mængde spindelvæv. I køkkenet opbevares ikke kølepligtige fødevarer på køkkenbordet sammen med beskidt service, bliver det blandt andet listet op i Fødevarestyrelsens rapport.

Ligesom ved fødevaremyndighedens sidste besøg er Plums virksomhed nu blevet politianmeldt.

Sponsoreret indhold