Alec Baldwin afviser påstand: Det er løgn
- Dette, faktisk, er en løgn.
Sådan reagerer skuespilleren Alec Baldwin ifølge Daily Mail, efter der kommer historier frem om, at politiet skulle have fundet nogle ret interessante besked-udvekslinger mellem ham og den våbenansvarlige på "Rust"-filmsettet op til den frygtelige ulykke på "Rust"-filmsettet 21. oktober.
Det fremgår af dokumenter om en ransagningskendelse af den 63-årige skuespillers mobil, at Alec Baldwin skulle have bedt om en større Colt-pistol kort tiden inden, at det frygtelige skete - nemlig at pistolen gik af og dræbte filmfotograf Halyna Hutchins.
Artiklen fortsætter under billedet ...
(Foto: MEGA)
- Valget omkring nogen som helst rekvisitter fra mig af for "Rust"-filmen blev lavet uger før, produktionen begyndte, skriver Alec Baldwin, som for nylig fjernede alt på Twitter, i et beskyttet tweet.
- At foreslå, at nogen ændringer blev lavet "før det fatale skyderi" er falskt, fortsætter hans tweet.
Skuespilleren delte med sit tweet en artikel fra Newsweek, som har overskriften "Alec Baldwin Requested Larger Gun Before Fatal Shooting on 'Rust' Movie Set, Police Say" (Alec Baldwin bad om større våben før fatalt skyderi på "Rust"-filmsæt, siger politiet, red.).
Skrev om pistol
Politiet har torsdag fået tilladelse til at rode igennem stjernens iPhone for at jagte flere beviser i sagen i hans beskeder, browserhistoritik og anden data gemt på telefonen.
Ifølge kendelsen har Alec Baldwin fortalt politiet, at han udvekslede mails med filmens våbenansvarlige Hannah Gutierrez Reed, om hvilken slags pistol der skulle bruges i filmen.
De besluttede sig for en Colt .45.
Tidligere på måneden gav Alec Baldwin et følelsesladet interview, hvor han meldte ud, at han ikke trykkede på aftrækkeren.