Ramt af corona: Dronning Margrethe udskyder kæmpe fest
De planlagte fejringer af dronning Margrethes regeringsjubilæum bliver udsat på grund af coronasituationen.
Den royale familie er allerede påvirket personligt af epidemien, efter kronprinsesse Mary blev testet positiv.
Enkelte arrangementer på selve jubilæumsdagen 14. januar vil forsøges gennemført.
Det gælder blandt andet statsrådet og modtagelse i Folketinget.
Artiklen fortsætter under billedet...
Dronning Margrethe havde glædet sig til at fejre sine 50 år som regent til januar. Nu udsættes festlighederne til senere i 2022. Foto: Birger Storm
Holdes senere på året
Markeringen af dronningens 50 år på tronen udsættes til sensommeren 2022.
"Hendes Majestæt Dronningen vil fortsat gerne have en festlig fejring, hvor danskerne kan være med og har derfor besluttet at flytte størstedelen af de til januar planlagte arrangementer til sensommeren 2022," lyder det i en pressemeddelelse fredag eftermiddag.