Er Jacob Elordi allerede videre? Spottet sammen med denne berømthed
Efter lidt mere end et år som par, så valgte modellen Kaia Gerber, 20, og skuespiller Jacob Elordi, 24, sidste måned at gå hver til sit.
Ifølge kilder tæt på det verdensberømte par lød det, at bruddet var sket i enighed og fællesskab.
Noget, som det meget vel kunne tyde på, er rigtigt, da ”Euphoria”-stjernen ser ud til allerede at have fundet en ny at kaste sin kærlighed efter.
I weekenden blev han nemlig spottet sammen med den 22-årige influencer og skuespiller-datter Olivia Jade Giannulli.
Artiklen fortsætter under billedet
Meget tyder på, at den 22-årige Olivia Jade har fået et godt øje til Jacob Elordi. Foto: MEGA
Det skriver flere amerikanske medier, herunder US Weekly og Daily Mail.
Parret var ude at gå en hyggelig tur sammen med Elordis golden retriever, Layla, mens de efterfølgende nød en god kaffe sammen.
Parret var begge iklædt ganske afslappende outfits, hvorfor det må tænkes, at de uanset status nød søndagen i ro og mag sammen.
Artiklen fortsætter under billederne
Jacob Elordi og Oliva Jade nød den solrige søndag sammen. Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix
Ifølge Daily Mail, så skulle de to have sluttet deres gåtur rundt omkring i gaderne ved skuespillerens bil, hvor han endte med at køre både hende og en af hendes venner rundt i nabolaget.
Skandaleramt mor
Olivia Jade er endelig ved at være et sted, hvor hendes navn ikke længere forbindes med sin skandaleramte mor, skuespillerinden Lori Loughlin, der for mere end to år siden blev idømt fængselsstraf for at have snydt sine døtre ind på et prestigefyldt universitet.
I april måned kunne både Loughlin og manden, Mossimo Ginannulli juble over at være færdige bag tremmerne.
Lori Loughlin var dog langt fra den eneste kendte forælder, der i marts 2019 blev ramt af sine handlinger. Også ”Desperate Housewives”-stjernen Felicity Huffman fik en fængselsdom på 14 dage.
I dag ser tiden dog noget lysere ud for både Olivia, der angiveligt har fundet kærligheden og hendes mor, der for nylig igen fik lov til at spille skuespil.