Medina med massiv kritik af vacciner: -Vi bevæger os mere og mere mod et diktatur
SENESTE: Nu reagerer hun på shitstormen
Medina går på sin Instagram-story hårdt til angreb på den måde, der bliver talt til de uvaccinerede mod Covid-19.
Her har hun blandt andet omridset et citat fra Det Hvide Hus’ covid-19-responskoordinator, Jeff Zients, mens at hun også lufter sine tanker om, at noget føles forkert.
Hun slutter af med at ønske glædelig jul
- Det må man ikke sige!
Citatet fra Det Hvide Hus lyder, at de uvaccinerede går en syg- og dødsfuldt vinter i møde for dem selv om deres familie.
Det er dog for meget for Medina, som mener, at det er retorik, der hører et diktatur til.
- Vi bevæger os mere og mere mod et diktatur, der ikke tillader os frihed og adgang til rigtig og forkert information. Jeg kan næsten ikke bære det mere.
Foto: Instagram/Media, Løgn og latin bliver der ifølge Medina praktiseret i Det Hvide Hus
På en ny story bliver Medina ved med at udtrykke sin frustration.
- Det her føles helt forkert. Men det må man ikke sige nogle steder!!! De vil hellere have, at vi holder mund. Det er snart noget af de sværeste, skriver Medina
Mange nuancer
Herefter bløder sangerinden en smule om, og minder om at vaccinedebatten har mange sider.
- Ja, der er ufatteligt mange nuancer i dette emne :) Jeg havde kort lige brug for at lufte en stor følelse. En følelse jeg kan se i massevis i min DM lige nu, også fylder utrolig meget hos andre
- Rigtig glædelig jul, lyder det fra Medina på en tredje story.
Medina har desuden uploadet en fjerde story, der viser en graf fra en opgørelse over gennembrudsinfektioner og vaccineeffektivitet, som SSI offentliggjorde 7. december.
Popstjernen skriver ikke noget om, hvorvidt hun selv er vaccineret mod corona.
Foto: Instagram/Medina, Medina føler ikke, at situationen føles rigtig.
SENESTE: Nu reagerer hun på shitstormen