Krimi23. december 2021

Kannibal: "Det kurerer min hjerne"

En 39-årig mand blev i september anholdt for mord. Nu mistænkes han ligeledes for at have spist af sit offer
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kannibal.png
 Foto: Bonner County Sheriff’s Office

39-årige James David Russell blev i september anholdt og sigtet for mord, da man fandt liget af en mand i en varevogn ude foran hans hus.

Nu sigtes han også for kannibalisme, afslører retsdokumentar.

Det skriver flere amerikanske medier.

James Russell blev anholdt tilbage i september, efter politiet fandt liget af en 70-årig mand i en varevogn. Den ældre mand blev fundet bagbundet med tape og med flere manglende kropsdele.

Nu mener politiet så, at de har fundet ud af, hvor de manglende kropsdele er havnet henne - i maven på den 39-årige mistænkte morder.

Fandt blodig mikroovn

Da James Russell blev anholdt tilbage i september, var det ikke uden kamp. Han forsøgte at holde myndighederne væk fra hans ejendom.

Ved hans anholdelse skulle han blot have sagt, 'det er privat ejendom, og vi bryder os ikke om, at der andre på ejendommen end familie'.

Politiet fandt under ransagningen af den mistænktes hus en blodsølende mikroovn, skål, sportstaske og kniv.

Ifølge retsdokumenter skulle James Rusell have forklaret, at han troede, at det ville kurere hans hjerne, hvis han spiste sit 70-årige offer.

Der mangler stadig kropsdele fra det 70-årige offer, som politiet ikke har fundet.

første af sin slags

Det er ikke hver dag, man løber ind i en kannibal - heller ikke i Idaho. Det er angiveligt den første sigtelse for lige netop kannibalisme, fortæller politiet.

- Når man beskæftiger sig med død og ødelæggelse, er det et chok for ens bevidsthed, fortæller Phillip Stella, fra Bonner County Sheriff Office.

- Det var ikke det blodigste gerningssted, men det er mere psykologisk. Hvad helvede er det, der foregår her? Og hvorfor render jeg rundt og samler små dele op. Det er en gåtur ned af en meget mørk sti, som vi heldigvis ikke ser så tit, slutter Phillip Stella af.

Sponsoreret indhold