Kongelige27. december 2021

Dronningen skjulte prins Henrik i et rækkehus

Da dronning Margrethe og prins Henrik lærte hinanden at kende, skete det blandt andet under ”hemmelige besøg” i et rækkehus i Charlottenlund
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Et ”hemmeligt” rækkehus i Charlottenlund spillede en vigtig rolle, da dronning Margrethe for mere end 50 år siden blev stormende forelsket i den franske Henri de Laborde de Monpezat.

Det var nemlig i rækkehuset i Charlottenlund, at dronningen havde hemmelige møder med Henrik forud for deres forlovelse.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/20181013-071700-8_19mb.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

Margrethe fik benene fejet væk af den charmerende franskmand. Han var til gengæld vild med Margrethes kvikhed og kloge bemærkninger. Foto: Ritzau Scanpix

Dét og andre historier om parrets kærlighedsliv fortæller dronningen nu i dokumentaren 'Et Liv Som Dronning', der sendes på TV 2 mandag aften.

Her fortæller Margrethe, hvordan hun blev stormende forelsket i franskmanden, efter de i midten af 1960’erne havde været til flere selskaber sammen.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/henrik_2_4.jpg
 (Foto: Claus Poulsen)

Margrethe fortæller om den første tid med sin franske ægtemand i en ny dokumentar. Foto: Claus Poulsen

- Men så gik der ild i det. Det gjorde der virkelig, fortæller dronningen om dét øjeblik, hvor hun fandt ud af, at hun var blevet ”vildt forelsket”.

Da pressen ikke måtte få nys om den spirende kærlighed, fik Margrethe hjælp af sine veninder.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/19981110-165834-1_7mb.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

Både prins Henrik og dronning Margrethe røg. Senere stoppede prins Henrik med at ryge. Foto: Ritzau Scanpix

Henrik blev således smuglet til Charlottenlund for at bo hos en af tronfølgerens nære veninder, Birgitta Hillingsø.

- Der er jo ingen, der leder efter en kommende prinsgemal i et rækkehus, siger Birgitta Hillingsø i dokumentaren.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/skaermbillede_2021-12-27_kl._19.51.10.png

I juni 1967 blev parret gift. Foto: Aller Media

Blot to år efter deres første møde – den 10. juni 1967 – blev Margrethe og grev Henri gift i Holmens Kirke.

Sponsoreret indhold