Kendte30. december 2021

Ulla Essendrop ramt af alvorlig sygdom

I sommeren blev livet vendt på hovedet for den kendte tv-vært, som pludselig både skulle forholde sig til operationer og dødsangst
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

For Ulla Essendrop tog året 2021 en alvorlig drejning.

Den kendte tv-vært blev nemlig ramt af alvorlig sygdom. Det deler hun nu selv på sine sociale medier, efter hun har talt om sygdommen i programmet "Klar Vikar" på P4.

"Mit 2021 udviklede sig uventet," skriver hun først i et opslag på Instagram.

"I en periode var jeg alvorligt syg, med to store operationer og dødsangst til følge. Den slags kan være svært at tale om, så det gør jeg, i programmet “Klar Vikar”, med den gode Louise Dreisig," fortsætter hun.

Artiklen fortsætter under opslaget ...

I programmet må Ulla Essendrop selv vælge, hvad der skal tales om i det to timer lange radioprogram. Og hun har valgt, at der skal tales om alvorlig sygdom.

- Jeg har for nylig været alvorig syg selv og været igennem et længere sygdomsforløb, som dels træk en masse veksler på min krop, men så sandelig også rykkede ind i hovedet på mig, fortæller den 45-årige vært.

I dag er DR-værten på den anden side af sit sygdomsforløb, men hun har bidt mærke i, hvordan det, som der i hendes tilfælde var en fysisk helbreds-krise, har sat sig på sin psyke.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/_hjp6983.jpg
 Foto: Hanne Juul

(Foto: Hanne Juul)

Kastede op af smerter

Hun opdagede sygdommen, da hun dækkede dressur til OL. I løbet af dagen begyndte der at meldte sig nogle kraftige mavesmerter.

- Men jeg kendte godt den her smerte i maven. Fordi jeg har med en 12-15 måneders mellemrum været indlagt med den tidligere igennem flere år. Det er aldrig blevet udredt. Vi har aldrig fundet ud af, hvad det egentlig var, siger hun i "Klar Vikar".

Når hun tidligere havde mærket til mavesmerterne, fik hun noget smertedækkende, og nogle gange blev hun indlagt en dag eller to. Men så var det også væk igen.

Anderledes var det dog denne gang. Det blev værre og værre, og det er så slemt, at Ulla Essendrop kaster op.

- Jeg får ringet til skadestuen, og jeg råber af smerter i telefonen, så de kunne godt høre, jeg skulle der ind, fortæller hun.

Hverken hendes kæreste, Jimmy Bøjgaard, eller deres søn var hjemme, så en veninde fik hende hastet til hospitalet. Her stod der klart for alle, at det var akut, og Ulla Essendrop måtte kravle ind over asfalten og ind på hospitalet.

Stoppede med at trække vejret

Hele forløbet står ikke klart for Ulla Essendrop, men hun får fortalt af sin veninde, at hun på et tidspunkt får noget meget stærkt smertestillende, der gør, at hun pludseligt ikke længere kan få luft.

Ifølge veninden gik det 15-20 minutter, hvor hun ikke kan trække vejret selv.

Timerne går, hun bliver scannet, og klokken syv om morgenen ender hun på operationsbordet i fire timer

- Jeg får at vide, at jeg har tarmslyng. Som i sig selv er voldsomt smertefuldt. Så finder de også en vandcyste, der er otte gange 12 centimeter, og det er stort for en vandcyste. Den er vandret fra den ene æggestok op til tarmene og har lavet en masse ballade, fortæller Ulla Essendrop og fortsætter:

- Den har de selvfølgelig drænet, og den æggestok, den kom fra, var så beskadiget, at de måtte fjerne den.

Nu skulle det blive bedre. Men sådan gik det ikke - hun fik det værre de kommende dage.

Kunne ikke mere

Samlet endte det med, at hun var indlagt i 19 dage. Helt bims og fyldt med masser af medicin, fortæller hun. Det endte endda med, at hun hallucinerede.

- Jeg tænker: Det her kan min krop ikke holde til. Jeg dør nu. Så slemt var det. Det var så voldsomt. Det værste var, at smerten var så voldsom, og jeg kunne ikke holde til det mere, så jeg var klar til at lave den handel.

- Det var for voldsomt til, at jeg kunne klare mere, siger hun.

Mens hun lå der var hun ramt af en regulær dødsangst, og hun tænkte på ting som, hvad hun sidst havde sagt til sin søn.

Morgenen efter den aften, viser det sig, at hun havde ligget og haft det dårligt og kæmpede med en voldsom betændelse i bughulen, og så var hun også ramt af blodforgiftning.

Derfor måtte hun igen opereres, hvor hun blev skåret på maven, og kirurgerne havde hendes tarme ude af kroppen og fjernede 15 centimeter tarm.

- Lang historie kort fik jeg det meget bedre efter det.

- Og så troede jeg, at når man var udskrevet, så var man rask.

Men helt færdig var hun ikke. Efterfølgende har hun både været igennem genoptræning og fået til psykolog.

Sponsoreret indhold