Nyheder30. december 2021

Tiger skuddræbt: Gik helt galt da rengøringsansat kælede den

En ung mand i sine 20'ere var gået meget, meget tit på tigeren
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det gik grueligt galt, da en rengøringsmedarbejder bevægede sig ind på forbudt grund i Naples Zoo i Florida, USA.

Manden, som er i sine 20'ere, har til job at rengøre toilettet og en gavebutik. Men efter zooens åbningstid havde han bevæger sig ind i et uautoriseret område nær tigeren Eko, som var inde i sin indhegning.

Ifølge politiet har han enten været i færd med at kæle eller fodre det store, stribede kattedyr, da ulykken skete.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/pasted_untitled_design_21_1.png
 Foto: Naples Zoo

Tigeren Eko blev skudt og dræbt, efter den var gået til angreb. (Foto: Naples Zoo)

Det tyder på, manden havde stukket sin arm gennem indhegning. Og at tigeren i den forbindelse bed sig fast og hev til.

Ingen anden udvej

Der blev slået alarm til politiet på slaget 18.26 onsdag aften lokal tid, og da politiet nåede de frem, havde Eko endnu ikke givet slip.

De første på stedet sparkede til indhegningen og forsøgte at få den otte år gamle tiger til at slippe sit bid om mandens arm.

Men politiet så desværre ingen anden udvej end at skyde det relativt nye medlem af den zoologiske have

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/pasted_untitled_design.jpg
 Foto: Naples Zoo

Eko blev otte år gammel. (Foto: Naples Zoo)

Kostede tigerens liv

Første melding fra politiet om Eko, som var kommet til zooen i december 2019, lød på, at han ikke var død af skuddet.

Men senere kunne det bekræftes, at tigeren var død, skriver blandt andet NBC.

Rengøringsmandens dumdristige handling endte med at give ham alvorlige skader, og han blev hurtigt muligt indlagt på et hospital.

Tigerangreb i zoos er sjældne. Men af og til sker det alligevel.

Som da en kvindelig dyrepasser blev dræbt af en sibirisk tiger fra en dansk zoo eller da en meget heldig indisk mand slap fra en rasende bengalsk tiger.

Også andre store katte skal man have en vis respekt for. Danske Jens blev i foråret angrebet af en gepard i Ree Park.

Sponsoreret indhold