Karsten Ree's sjældne tigre har født: Det begyndte med et drab

Mens Karsten Ree og Janni Ree fejrer nytåret under varmere forhold i Afrika, kan de nu glæde sig over, at en af Karstens tigre fra Ree Park Safari netop er blevet mor. Og at faderen ligeledes er en tiger fra hans danske park.
Der er tale om en meget sjælden sumatratiger kaldet Gaysha, 10 år, der forleden fik en velskabt unge.
Artiklen fortsætter under videoen...
Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube
Gaysha kom til London Zoo 16. december sidste år, efter den havde boet i Ree Park Safari.
Og der skulle altså blot gå et år, før huntigeren og hantigeren Asim, ligeledes 10 år, er blevet forældre.
Det sker, efter Asim i 2019 kom til London Zoo - også fra Ree Park Safari - men begyndte sin tid der med en tragedie.
GIK HELT GALT SIDST
I 2019 var faderen til den lille ny tiger, Asim, netop kommet fra Ree Park Safari. Og her blev han desværre rammen om en tragedie i London Zoo.
Den dengang syv år gamle hantiger skulle parres med den tre år ældre huntiger Melati.
Men de to sumatratigre havde bestemt ikke lyst til hinanden. I stedet endte det i et slagsmål, som huntigeren tabte.
Hun blev dræbt af Asim, da de to - efter flere dage i bure ved siden af hinanden - blev lukket ind til hinanden.
Men kærligheden mellem Asim og Gaysha var til gengæld så stærk, at der nu er kommet en unge ud af anstrengelserne.
Kun 300 tilbage
At det hele er endt lykkeligt, er også tiltrægt.
For der findes i dag blot 300 sumatratigre i det fri. Det er derfor afgørende for racens overlevelse, at det lykkedes at få flere tigre til at parre sig.
Både i det fri, hvor levebetingelserne for de store dyr skal forbedres. Men også for de zoodyr, der som Gaysha og Asim lykkedes med at udvide bestanden.

Foto: London Zoo