Kendte2. januar 2022

Pilou Asbæk fester over dronningens nytårstale: Skarp! Præcis! Vampyr!

Ligesom de fleste andre danskere sad Pilou Asbæk også klistret til skærmen, da dronningen gav sin nytårstale, og her bemærkede skuespilleren en helt særlig detalje
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Dronning Margrethe samlede endnu en gang de nytårsfejrende danskere, da hun på årets sidste dag holdte sin årlige nytårstale.

Blandt seerne var den 39-årige skuespiller Pilou Asbæk, og meget tyder på, at han var særdeles tilfreds med den tale og det budskab, dronningen leverede.

På sin Twitter-profil kunne "Game of Thrones"-stjernen nemlig meddele sine følgere, at han i den grad kunne erklære sig enig med flere af de ting, majestæten sagde i sin tale.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/20220101-110941-l-1920x1172we.jpg

Dronningen i sin røde jakke, som fik Pilou Asbæk til at tænke på Dracula. (Foto: Ritzau Scanpix)

- Eminent tale af vores dronning. Så stolt, skriver han i et af flere tweets, som han delt med sin næsten 70.000 Twitter-følgere.

- Skarp. Præcis. Og ÆGTE!!, skriver han i et andet tweet for herefter at rose regenten for både blomster, kunst og tøj. For afslutningsvis at levere sin vampyrsammenligning.

- Og så er jeg personlig tosset med kunsten bagved, såvel som på bordet, samt blomsterne, tøjstilen ligeledes…, som dog mindede mig om den ikoniske portrættering af Dracula udført af Gary Oldman.

Den britiske skuespiller Gary Oldman spillede nemlig rollen som den ikoniske vampyrfigur Dracula, da han i 1992 medvirkede i filmatiseringen af Bram Stokers berømte bog "Dracula".

Og Pilou er tilsyneladende ikke den eneste, der har bemærket ligheden. Flere af hans følgere stemmer nemlig i.

- Pyha! Så var det ikke kun mig, skriver en Twitter-bruger.

- Den jakke var ON POINT, skriver en anden.

Asbæk kunne også meddele sine Twitter-følgere, at han ser frem til et nyt år, hvor han ønsker sig masser af fest og ballade i godt selskab med nye mennesker:

- Godt nytår, venner. Efter min tråd i går kan jeg læse det har været et begivenhedsrigt år på godt og ondt for mange. I ønskes alt det bedste! Ps. Mit nytårsforsæt er…mere fest og ballade. Mere sjov, grin, glæde…flere middage… Savner mennesker, møde folk og få ny inspiration.

Sponsoreret indhold