Forhindret af Kanye: Derfor måtte Kim Kardashian droppe kærestetur
Men nytårsaften måtte de to turtelduer altså undvære hinanden, da hr. Davidson skulle beværte ”New Years Eve Party” sammen med popstjernen Miley Cyrus i Miami.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Den garvede realitystjerne måtte undvære nytårskys. Foto: MEGA
Kim Kardashian var naturligvis inviteret – men måtte takke nej. Og årsagen bag skyldes, at eks’en, Kanye West, ikke havde mulighed for at være sammen med parrets fire børn denne aften.
Der var således en ganske god forklaring på, at internettet ikke bugnede med kyssebilleder fra parrets nytårsaften, som mange fans højst sandsynligt havde håbet på.
Det skriver flere medier – blandt andre Hollywood Life.
Ifølge en kilde har Kim og Kanye en aftale om, at der altid er én af de to, der skal være sammen med parrets børn.
Og da meldingen således lød på, at den garvede ordsmed, der for nyligt har skiftet navn til Ye, selv havde planer ved årsskiftet, tog hun naturligvis ikke af sted.
Havde Kanye en bagtanke?
Efterfølgende forlyder det, at den mellemste Kardashian-søster blev i tvivl om eks’ens motiv:
- Hun føler, hun er ærlig og lige ud ad landevejen og ægte i sine intentioner, og at han ser det som et spil, lyder det angiveligt fra en kilde tæt på Kardashian-klanen, der desuden uddyber, at Kanyes seneste huskøb lige overfor Kim Kardashian og børnene ryger i samme kategori.
- Hun kan slet ikke vente, til skilsmissen er overstået.
Kanyes egne nytårsplaner involverede også Miami. Her var han nemlig vært på en kæmpefest, hvor han i den grad gav den gas.
I forbindelse med turen blev han således spottet sammen med modellen Julia Fox på en date.