Reality5. januar 2022

Sofie-Mai har fundet kærligheden: - Han gør mig enormt lykkelig

"Ex on the Beach"-deltageren Sofie-Mai Christensen troede, at hun fandt kærligheden i Teitur Skoubo, men han droppede hende på det groveste. Nu har den blonde skønhed dog fundet en ny fyr, som gør hende glad.
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

I den netop overståede sæson af "Ex on the Beach" og hjemme i Danmark troede Sofie-Mai Christensen, at hun havde fundet kærligheden i Teitur Skoubo.

Sådan skulle det dog ikke gå. Færingen flyttede til Spanien, og efter bare to dage i sydens sol droppede han Sofie-Mai over sms.

Det drama har vi set rigeligt til i "Efter Ex", hvor Teitur bliver taget på sengen af sin tidligere flamme, som konfronterer ham med hans opførsel.

Her virker det ikke helt til, at Sofie-Mai er kommet videre, men det er hun i den grad nu.

Hun bekræfter nemlig over for SE og HØR, at hun har fundet sig en ny fyr, som gør hende glad. Hun understreger dog, at de to ikke er kærester - endnu.

Den heldige fyr, som forbliver hemmelig lidt endnu, fejrede Sofie-Mai også nytår sammen med.

- Jeg er rigtig glad for tiden, og der er en person, som gør mig enormt lykkelig, siger Sofie-Mai til SE og HØR.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2022-01-05_kl._20.03.22.png
 Foto: Privat

Sofie-Mai blev kendt, da hun var med i den netop overståede sæson af "Ex on the Beach" (Foto: Privat)

Mere vil den populære "Ex on the Beach"-deltager ikke ud med, om sin nyfunde kærlighed.

I knaldeprogrammet var det som sagt Teitur, som efter længere tids kamp vandt Sofie-Mais gunst.

Reality-veteranen er for længst kommet videre, og for nyligt kom det frem, at han igen er blevet kærester med eks'en Teresa Ovenberg.

Sponsoreret indhold