Jesper Groth afslørede diagnose: - Der er ingen i branchen, der har bakket mig op
Det blev nævnt i en sidebemærkning i dokumentaren ” Fyr og Flamme rammer Europa” af forsangeren selv.
- Jeg er bipolar.
Siden har skuespilleren og Melodi Grand Prix-vinderen haft det blandet med den information. For pludselig virkede diagnosen som en uomgængelig del af hans udtalelser. Og det fortrød den 32-årige Groth hurtigt.
Det fortæller han i et interview i Berlingske.
Ingen skov af hænder
Der var til hans store overraskelse ikke så stor opbakning blandt kollegaerne efter hans afsløring.
- Der kom ikke den skov af hænder, jeg havde håbet på, selv om jeg syntes, mange kunne have gavn af at få at vide, at man kunne tage lidt litium i stedet for for eksempel at gå og selvmedicinere sig selv med et glas hvidvin. Der er slet ikke nogen i branchen, der har bakket mig op, siger han.
”Øve os på hinanden”-hitmageren indrømmer, at han nok havde regnet med, at han ville kunne tackle den massive opmærksomhed omkring sin person bedre, end han har gjort.
Han nævner som eksempler, at berusede folk i byen kan have lyst til at ytre holdninger til ham eller hans arbejde i det offentlige rum.
Artiklen fortsætter under billedet:
Siden opvæksten på Ærø har Jesper Groth drømt om at stå på scenen. (Foto: Hanne Juul)
Og den slags henvendelser er svære for ham at vænne sig til.
Da Jesper for eksempel er til byfest derhjemme, ville en fremmed - og yderst ivrig - kvinde have hans opmærksomhed.
- Hun hev ned i min trøje, mens jeg stod og havde en forholdsvis alvorlig samtale med min barndomskammerat. Jeg var nødt til at hvæse: 'Jeg kender dig ikke!