Inger Støjberg sender særlig mail til DF: Afviser hun endeligt her?
Opdateret klokken 13.27: Inger Støjberg har ikke stillet op som formandskandidat, lyder det fra DF's partisekretær.
SENESTE: Så tæt var Tulle på at blive
I en intern mail takker forhenværende folketingsmedlem Inger Støjberg for Dansk Folkepartis opbakning og støtte før, under og efter rigsretssagen mod hende.
Det skriver Jyllands-Posten, som er i besiddelse af mailen.
- Jeg vil gerne sige jer alle en meget stor tak for jeres støtte og opbakning – og det gælder ALLE! I har ganske enkelt været fantastiske støtter for mig, lyder det i mailen til DF’s folketingsgruppe og ansatte.
Artiklen fortsætter under billedet ...
(Foto: Thomas Laursen)
Den interne mail er sendt kort før deadline for formandskandidater. Mailen er sendt fredag formiddag, og sidste chance for at erklære, at man går efter formandsposten, udløber ved midnat.
I den interne mail er formandsvalget i DF ikke nævnt med et eneste ord.
Har ikke meldt sig
Men det er slet ikke så mystisk, at hun ikke nævner det kommende formandsvalg. Hun har nemlig ikke stillet op.
Det fortæller partisekretær Steen Thomsen til DR.
- Hun bliver ikke formandskandidat i denne her omgang, siger han.
Han fortæller til Ritzau, at partiet tolker den interne mail sådan, at Inger Støjberg heller ikke kommer til at melde sig på banen inden midnat.
Hun har ikke meldt sig, selvom flere i partiet - blandt andre den nuværende formand Kristian Thulesen Dahl - har bejlet alvorligt til hende.
Inger Støjberg har heller ikke meldt sig ind i DF.
Dansk Folkeparti har også tilbudt Inger Støjberg et job. Det jobtilbud har Inger Støjberg heller ikke svaret på, fortæller Steen Thomsen.
Vil tilbage
Til gengæld varsler hun muligvis et comeback i mailen, da hun glæder sig til at "på den ene eller anden måde" at blive en del af Folketinget igen.
Støjberg blev før jul vurderet uværdig til at fortsætte i Folketinget, efter at eksministeren blev idømt 60 dages ubestemt fængsel i en rigsretssag.
Hun har været betragtet som en joker i den forestående formandsvalg i Dansk Folkeparti.
Den 23. januar til et ekstraordinært årsmøde skal DF vælge en ny partiformand.