Hun skrev til sin døde søster: Fik forfærdelig besked igen
Der er uendeligt mange måder at bearbejde sin sorg på.
Det er Faith Sidman et levende eksempel på.
Hvor andre besøger gravsteder, spiser på den afdødes yndlingsrestaurant eller beder til gud, så valgte hun at gøre det lidt anderledes.
Da hun savnede sin søster allermest, tog hun fat i sin telefon.
Fra telefonen valgte hun så at skrive til sin søster.
– Tænker på dig meget i dag. Jeg elsker dig, skrev hun.
Hun havde ikke i sin vildeste fantasi forestillet sig, at der kom noget retur.
Og det, der så kom retur, havde hun slet ikke regnet med.
– Du har et forkert nummer, lød det iskoldt i tilbagesvaret.
Da Faith Sidman modtog den overraskende besked, stod det klart, at hendes afdøde søsters nummer var givet videre til en anden.
Så det var da heller ikke lige den modtager, hun havde håbet på.
Og derfor beklagede hun da også, at hun havde sendt beskeden til den nye ejer af nummeret.
– Det er jeg ked af, min søster gik bort for to år siden, og jeg skriver stadig til hende i ny og næ, da jeg troede, nummeret ikke blev brugt. Jeg skriver ikke mere, svarede hun tilbage.
Det kan godt være, at hun var overrasket over, at hun til at starte med fik et tilbagesvar.
Men det sidste svar, hun fik, var decideret chokerende og modbydeligt.
– Det var forretning. Lad være med at skrive, skrev vedkommende.
På dansk lyder det ikke af det helt store. Men på engelsk er det et citat fra den kriminelle verden, som senere er blevet brugt i et hav af gangsterfilm, hvor de siget "it´s just business" efter de har begået noget forfærdeligt. Som eksempelvis mord.
viral alert
Selv om det kan synes svært at se det positive her, formåede Faith Sidman alligevel at gøre det.
Derfor tog hun den noget så specielle samtale og postede den på sin TikTok med beskrivelsen:
– I det mindste fik jeg lov at se hendes navn poppe op på min mobil en sidste gang.
Og her tog videoen fart.
Den blev velmodtaget på det sociale medie, og der er i skrivende stund mere end 3,7 millioner, som har set den.
Men brugerne kom også til tasterne.
– Hvordan kan nogen være så kold? Jeg beklager, skrev en.
– Alt, de skulle gøre, var at blokere dig, så du kunne fortsætte med at skrive – eller i det mindste pænt gøre dig opmærksom på det, lød det fra en anden TikToker.
Og det ville da utvivlsomt også have været mere menneskeligt at gøre det. Men det skete desværre ikke.
Så tilbage er der vist kun at sige: Respekt til Faith Sidman for at holde humøret højt!