Kendte10. januar 2022

Tager bladet fra munden: Kendall Jenner forklarer kontroversielt kjolevalg til venindens bryllup

Den stanglækre model fik hug, da hun i november iførte sig en særdeles afslørende kjole til Lauren Perez' stjernespækkede bryllup. Nu svarer hun på kritikken i en kommentar på Instagram
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Som bryllupsgæst er der én særlig ting, som man aldrig må gøre.

Nemlig at snuppe opmærksomheden fra dagens hovedpersoner – og måske i særdeleshed bruden.

Man må sige at den 26-årige ”Kardashian”-stjerne Kendall Jenner ellers ligner en, der gør et hæderligt forsøg på billederne fra veninden Lauren Perez’ vielse i efteråret.

For da ringene var kommet på fingrene, og festlighederne virkelig skulle begynde, skiftede hun fra sit brudepige-outfit til den sorte Mônot-sag, der ikke overlader meget til fantasien.

Ville sparke hende ud

Kun ganske lidt stof dækker den unge models fortrin, og kjolen består mest af alt af diamantformede stykker sort stof hen over fronten og ellers ja, bar hud for resten.

- Kendall Jenner, der har det her på til et bryllup, gør mig fysisk dårlig, skrev en bruger på Twitter, mens andre rettede lignende kritik af den anderledes selskabskjole.

- Jeg ville sparke hende ud med det samme, hvis hun troppede op i den kjole.

Men det viser sig, at Kendall på trods af det særdeles iøjnefaldende tøjvalg efter alt at dømme stadig er venner med Perez, der stod hvid brud den dag i november.

Under et nyligere post fra den lykkelige dag får den 26-årige influencer og model nemlig endnu en gang hug for kjolen.

Og her svarer en bruger tilbage på kommentarerne om at kjolen er ”cringe”, i første omgang:

- Hvis ikke bruden ser et problem, hvorfor blander du dig så? Slap dog af!

Hvorefter Lauren tilføjer:

- Lige mine ord. Hun så fantastisk ud, og jeg elskede det.

Og så blander Kendall – ganske mod sædvane – sig også i korrespondancen:

- Det giver sig selv, at jeg spurgte om tilladelse inden. Vi elsker et strandbryllup!

https://imgix.seoghoer.dk/kendall2.png
 Skærmbillede: Instagram

Skærmbillede: Instagram

Så der har vi altså svaret. Jenner havde fået grønt lys fra dagens hovedperson, før hun troppede op i dén kjole. Sikken lettelse.

Sponsoreret indhold