Reality11. januar 2022

Nikita Klæstrup om "Til Middag Hos": Min værste tv-oplevelse

Hun er normalt meget glad for reality-tv og har været med både Paradise Hotel og Divaer i junglen, men oplevelsen som deltager i "Til Middag Hos" var alt andet end en god oplevelse for Nikita Klæstrup
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20211201_gko9965-1.jpg
 Foto: Gregers Overvad

I en ny podcastserie ”Her er dit realityliv” fra Ally snakker vært Marlene Weybøll med kendte danskere fra reality-verdenen.

Her tager de dig med bag facaden og fortæller sandheden, der ikke altid er så glamourøs, som det der bliver vist i fjernsynet.

Og en af gæsterne i podcasten er Nikita Klæstrup, der nu fortæller om hendes værste oplevelse med reality.

For så snart værten bringer programmet "Til Middag Hos" op som emne, kan man høre Nikita Klæstrup sukke opgivende - efterfulgt af:

- Det var til dags dato den værste tv-oplevelse, jeg nogensinde har haft, fortæller hun.

Skulle være en anden

I programmet var Nikita Klæstrup sat sammen med, hvad hun selv kalder, ”en ret spøjs blanding” af mennesker.

Hun skulle til middag hos René Dif, Stine Kronborg og nu afdøde Mads Holger.

- Jeg havde en følelse af, at tilrettelæggeren på programmet ikke kunne lide mig, fortæller hun.

Det opdagede hun, allerede da de var hjemme ved Stine Kronborg, hvor hun oplevede, at tilrettelæggeren gerne ville præge samtalen i en negativ retning.

- Jeg blev bedt om at spørge ind til det forhold, som Stine Kronborg og René Dif havde for mange år siden.

- Men der sagde jeg: ”Nej det gider jeg faktisk ikke”, og allerede der tror jeg, han (tilrettelæggeren, red.) blev utilfreds med mig.

Castet forkert

Nikita Klæstrup nævner også, hun tror, hun blev castet til at være en anden, end hun egentlig er.

- De ville hele tiden have mig til at være negativ over noget, jeg ikke var.

Nikita Klæstrup oplevede også, at tilrettelæggeren skubbede hende i en retning, som hun ikke ville. Resultatet blev, at hun trak sig ind i sig selv.

- Det var den værste oplevelse.

- Den var virkelig sat sig i mig, fortæller hun.

Hvis du høre Nikita Klæstrup fortælle mere om sit liv som reality-deltager, tiden i et ungdomsparti, som hun den dag i dag slet ikke er enig i og meget mere, finder du podcasten her.

Sponsoreret indhold