Kendte12. januar 2022

Er Zayn Malik klar til kærligheden? Spottet på datingsite

Efter sangeren Zayn Malik og modellen Gigi Hadid gik fra hinanden sidste år - efter det kom frem, han havde været voldelig mod sin svigermor - lader det til, han igen er klar til at finde kærligheden
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det kom muligvis som et chok for de fleste, da verdens overskrifter i slutningen af oktober måned blev fyldt med voldsanklager mod den 29-årige sanger Zayn Malik.

Anklagerne kom fra ingen ringere end den tidligere One Direction-stjernes svigermor, Yolanda Hadid, der hævede, at han havde slået hende under et ophedet skænderi mellem de to.

Et skænderi, der angiveligt skulle have opstået, efter at Yolanda Hadid skulle have delt et billede af sit barnebarn.

Selv benægtede Zayn hurtigt alle anklagerne, men mindre end et døgn efter lød det, at Zayn Malik og Gigi Hadid, der ellers kun et år forinden var blevet forældre til datteren Khai, var gået fra hinanden.

– De er ikke sammen lige nu. De er begge fortsat gode forældre, de opfostrer datteren sammen, men de er ikke sammen, lød det dengang fra en kilde tæt på det tidligere par.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/mega144729_001_1.jpg
 Foto: MEGA

Inden Zayn Malik og Gigi Hadid officielt gik fra hinanden i 2021, havde de to dannet par on og off siden 2016. Foto: MEGA

Parret er fortsat fra hinanden i dag, og nu tyder det på, at Zayn for alvor er klar til at komme videre.

Vild med plus-size

Ifølge the britiske medie The Sun skulle sangeren nemlig have oprettet en profil på en datingside for ”alle dem der elsker plus-size singler”.

Appen der er tale om, ”WooPlus”, bruger ansigtsgenkendelse for at verificere brugernes identiteter, giver mulighed for at deltage i forskellige challenges. Netop sådan en, en såkaldt ’emoji challenge’, er noget, Zayn har deltaget i, og det er herfra der er lækket en video og dermed viser, at sangeren bruger datingappen.

I videoen ses han både blinke, smile og lave skøre ansigter.

At han skulle lede efter en ny kvinde, og at denne gerne må have fyldige former, vil heller ikke komme som en overraskelse for de fleste, da han tidligere har udtalt, det er noget, han tænder på.

– Jeg kan godt lide kvinder, der har lidt mere fylde visse steder – de gode steder. Jeg kan bare godt lide fyldigere kvinder, lød det ærligt fra ham tilbage i 2016.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega285386_001_1_0.jpg
 Foto: MEGA

Zayn Malik lader til at søge lykken endnu en gang. Foto: MEGA

Selv har Zayn dog ikke kommenteret på, om det reelt er ham, der er at finde på datingappen. Eller om han har haft succes endnu med sin søgen efter en ny kvinde.

Meget kunne også godt tyde på, at han ikke som det første vil gå ud i medierne og fortælle netop dette, da han før har gjort det klart, at han ønsker at holde sit privatliv privat.

Sponsoreret indhold