Jamie Lynn Spears i tårer: Jeg elsker min søster
Trods en ellers før tydelig søskendekærlighed mellem den 30-årige Jaime Lynn Spears og hendes storesøster, Britney Spears, 40, så er det kun gået ned af bakke de seneste måneder.
Tilbage i juni måned sidste år lagde Britney ikke skjul på, at hun drømte om at sagsøge hele sin familie, efter i 13 år at have været bundet af sit værgemål.
Da hun i november måned endelig igen kunne kalde sig en fri kvinde, fortsatte hun med at kritisere sit bagland for ikke at have været der for hende, da hun havde allermest brug for det.
– Hele min familie gjorde ingenting, lød det blandt andet fra popstjernen.
Fjernede hende
Det hjalp da heller ikke på Britneys følelser, da det stod klart, at Jamie ville udgive en selvbiografi, hvor hun kommer nærmere ind på livet som Britneys lillesøster med alt, hvad det indebærer.
Artiklen fortsætter under billedet
Trods en kommende bogudgivelse, så er smilet ikke just det største at spotte hos Jamie Lynn Spears. Foto: MEGA
Ad flere omgange har Jamie Lynn talt åbent om, hvor meget hun elsker sin søster, og altid vil gøre det.
Men det lige lidt hjælper det, da Britney tidligere på måneden valgte at stoppe med at følge Jamie på Instagram.
I tårer
Nu forsøger hun dog endnu en gang.
I et nyt interview i programmet ”Good Morning America”, der vises onsdag morgen amerikansk tid, ses det blandt andet i teaserklippet, at hun indrømmer, ”tingene er blevet kompliceret”.
Dette mens tårerne triller ned ad stjernens kinder.
Interviewet er sat i stand i forbindelse med Jamie Lynns bog, der udkommer den 18. januar, og i klippet står det klart, at hun blandt andet svarer på, hvad det er for ting, hun fortryder ikke at have sagt, og at hun naturligvis ”elsker” sin søster.